Dansk Fjernvarme byder CCUS-fokus velkommen

Brancheorganisationen roser regeringens fokus, men advarer om udfordringer, der stadig skal løses. 
Foto: Energinet
Foto: Energinet

Torsdag har klima-, energi-, og forsyningsministeriet annonceret, at regeringen har sikret udmøntningen af Danmarks første CCUS-pulje. 

Puljen modtager bud frem til 10. februar og kommer i kølvandet på indeværende års to udbud om henholdsvis fangst og lagring af CO2. Den består af 8 mia. kr. Og den hurtige proces her op til jul møder ros hos Dansk Fjernvarme. 

”CO2-lagring onshore er en rigtig fornuftig løsning, der forventes at være langt den billigste og mest klimavenlige måde at lagre CO2 i den danske undergrund på. Samtidig er undergrunden ved Stenlille velkendt, og det er derfor et godt sted at påbegynde udviklingen,” siger Jannick H. Buhl, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme i en meddelelse. 

Den første pulje afgøres i februar, hvor der er tre ansøgere, der håber at kunne gå sejrrigt derfra. Det vedtagelsen af lovforslaget om CCUS-puljen skal gøre det muligt for kommunale selskaber at søge midlerne, og det hilser Dansk Fjernvarme i den grad velkommen. 

”Det er positivt, at det nu reelt bliver muligt for kommunale selskaber at indgå kontrakter med staten om støtte til CO2-fangst. Lovforslaget er absolut nødvendigt for fremtidens CCUS projekter på blandt andet kommunale affaldsenergianlæg,” siger Jannick H. Buhl.

Det er dog ikke helt uden bump på vejen, når Dansk Fjernvarme ser det vedtagne lovforslag igennem. Der mangler således fortsat, at et par løse ender bliver bundet fast i det nye år, lyder det. 

”Hvis vi skal realisere det store potentiale for CO2-fangst, der findes på kommunale anlæg, hurtigst muligt, så kræver det, at kommunerne også kan stille garanti for selskabernes investeringer, når der ikke er tale om støtte fra staten. Det sikrer det vedtagne lovforslag ikke. Ligeledes bliver det nødvendigt, at kommunale selskaber får mulighed for at etablere CO2-fangst som en del af deres hovedvirksomhed, da det vil bidrage til en væsentligt hurtigere udvikling af CO2-fangst i Danmark,” siger Jannick H. Buhl.


Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også