Omstillingen af det danske energisystem skal op i tempo. Forpligtelsen til at løse klimakrisen er uændret, og den grønne omstilling er og bliver vores bedste svar på, hvordan vi bliver uafhængige af russisk gas og samtidigt sikrer vores forsyningssikkerhed. 

Vi skal med syvmileskridt bevæge os mod et 100 pct. grønt energisystem i 2030, der ikke blot sikrer omstillingen i Danmark, men ligeledes er gearet til, at Danmark indtager en position som nettoeksportør af grøn energi. Til glæde og gavn for den europæiske forsyningssikkerhed, men også en historisk mulighed for dansk industri generelt og den danske energisektor i særdeleshed.

Skal vi lykkes med den hastige grønne omstilling forudsætter det dog, at energisystemets fundament i form af ledninger og rør udvikles for at imødekomme de hastige forandringer.

Danmark har et enormt potentiale for produktion af vedvarende energi

Vi har i de senere år set en kraftig udbygning af vedvarende energi på land, hvor især solceller leverer et stadigt større bidrag til det danske energimiks. Frem mod 2030 er det ambitionen, at den installerede kapacitet af landvind skal fordobles – og den installerede solcellekapacitet skal intet mindre end tidobles! 

Danmark er velsignet med et potentiale for etablering af havvind, der er i absolut verdensklasse. Lav havdybde og høje vindhastigheder betyder, at havvind vil blive en primusmotor i omstillingen. Frem mod 2030 vil vi formodentlig se en seksdobling af den installerede kapacitet af havvind fra 2,3 GW i dag til 13,3 GW. Og det er uden at tage højde for, at private aktører har udmeldt ambitioner om at etablere op mod 14 GW havvind under den såkaldte åben-dør ordning. Det illustrerer med stor tydelighed, at det er en attraktiv forretning at etablere havvind i Danmark. 

Gasprisens himmelflugt har fået både husholdninger og industrien til at reducere gasforbruget markant. Det er vigtigt i den nuværende energikrise, men på sigt vil der fortsat være et behov for anvendelsen af gas. Og her har Danmark et kæmpe potentiale i den grønne biogas, som allerede i 2027 kan komme til at dække hele det danske gasforbrug. Verdens førende biogasvirksomheder udspringer nemlig fra Danmark, og de er konstant i udvikling med skalering af produktionen. 

Udbygningen af vedvarende energi til lands og til vands betyder, at den installerede kapacitet af vedvarende elproduktion skal firdobles fra 2022 til 2030 og biogasproduktionen potentielt kan fordobles frem mod 2027. 

Der er tale om hastige og markante forandring af energisystemet som forandrer selve energisystemets grundstamme. Det forudsætter omfattende og rettidige investeringer i energiinfrastruktur. 

Rettidig etablering af infrastruktur er omstillingens akilleshæl

En helt central udfordring bliver at sikre, at vi ikke kommer på bagkant med udviklingen af den danske energiinfrastruktur. Det kræver betydelige investeringer i de kommende år. Dansk Industri har estimeret, at indfrielsen af de danske målsætninger kræver investeringer på mellem 79 til 110 mia. kr. til elnettet frem mod 2030.

I praksis indebærer de politiske ambitioner, at Energinet stadig skal realisere minimum de projekter, der blev fremlagt med den Langsigtede Udviklingsplan – de skal blot være klar i 2030 i stedet for 2040! 

Det indikerer opgavens omfang, og understreger, at vi fremadrettet også skal være mere ambitiøse i infrastrukturudbygningen. Det betyder at infrastrukturejerne skal påtage sig ekstra risici, men det er en nødvendighed, så infrastrukturen bliver afstemt med behovet for hastig etablering af vedvarende energi. Manglende infrastruktur må ikke være stopklodsen i den grønne omstilling. 

Om end beløbene, der skal investeres i infrastruktur, kan tage pusten fra de fleste, er det vigtigt at bemærke, at alle redskaber tages i brug for at minimere omfanget af de nødvendige investeringer. Vi skal sikre os, at den grønne omstilling bidrager til danske virksomheders konkurrencekraft – og ikke omvendt. Et gennemgående mantra bør i de kommende år derfor være - mest mulig vedvarende energi, hurtigst muligt og til færrest mulige omkostninger og indenfor de bedste rammer.

Det robuste energisystem er baseret på sektorkobling

En anden udfordring, som vi står overfor, er balanceringen af et energisystem, der er baseret på stadigt mere vedvarende energi. Fleksibiliteten i energisystemet og balancering mellem udbud og efterspørgsel er en fælles udfordring som Energinet og Dansk Industris medlemmer kan samarbejde om at løse. En potentiel stor bidragsyder til både fleksibilitet og lave infrastrukturomkostninger er etableringen af storskala, dansk brintproduktion. Markedsaktørerne ser et enormt potentiale i etableringen af elektrolyse på op imod 14 GW frem mod 2030, hvor store dele kan eksporteres. Her er det tyske marked især interessant, fordi behovet er stort, og koblingen til et europæisk marked gør, at Danmark kan positionere sig som nettoeksportør af grøn energi, og giver et solidt afsæt for en stærk, dansk PTX-klynge. Energinet er med sine stærke erfaringer indenfor samarbejdet om grænseoverskridende transmissionsnet klar til at muliggøre dette med etablering af et brint-TSO net; en såkaldt brint backbone.

Der er betydelige synergier i en sammentænkt planlægning af el-, gas-, varme- og brintinfrastrukturen. Ved at få brintinfrastruktur tænkt tæt ind i planlægningen af elinfrastrukturen kan vi minimere omkostningerne til udbygningen af elnettet og reducere behovet for nye, synlige højspændingsledninger. Samtidigt producerer PTX en betydelig mængde overskudsvarme, hvorfor placeringen af anlæggene også er afgørende for at optimere gevinsten for fjernvarmen. 

Ved at afstemme etableringen af en dansk PTX-industri med øje for udbygningen af den vedvarende energi kan vi skabe de bedste muligheder for, at PTX-anlæggene kan bidrage med en del af den fleksibilitet elsystemet i stigende grad får behov for. Hvis vi gennemfører en fuldt integreret planlægning af den overordnede infrastruktur for el, gas og brint, kan samspillet mellem el- og brintproduktion være det, der gør, at Danmark kan udbygge vedvarende energi betydeligt hurtigere uden at gå kompromis med energisystemets balance. Brintinfrastrukturen skal således bidrage til at forløse det danske potentiale for vedvarende energi.

Tempoet i omstillingen skal skrues op, og ved at arbejde sammen på tværs af sektorer, kan vi sikre at det danske energisystem er robust leverer på forventningen om en hastig grøn omstilling af det danske energisystem, der sikrer indfrielse af de politiske ambitioner i 2030 og positionerer Danmark som en nettoeksportør af grøn energi.