Fjernvarmen er på vej tilbage i Kalundborg efter store udfald

Over 5000 husstande havde problemer med deres fjernvarme i Kalundborg fredag aften. Fejlen er blevet lokaliseret.
Foto: OLSEN JOHN
Foto: OLSEN JOHN
AF RITZAU

Over 5000 husstande i Kalundborg-området fik fredag aften problemer med at få leveret fjernvarme.

Det skyldtes udfald fra energiselskabet Ørsted, oplyser Kalundborg Forsyning til Ekstra Bladet.

Lørdag aften klokken 18 skrev Kalundborg Forsyning i en driftsstatus, at Ørsted havde lokaliseret fejlen, og at varmen var på vej tilbage.

"Der går desværre nogle timer endnu, før vandet er varmet op, og før varmen kan mærkes i hele byen," lød det i meddelelsen.

Det var Asnæsværket ved Kalundborg, som havde problemer.

Det skyldtes et havari på værket, fortalte Flemming Wilson Zinckernagel, kraftværkschef på Asnæsværket, tidligere lørdag til sn.dk.

"Årsagen til den manglende varme skyldes, at værket fredag omkring klokken 18.30 blev ramt af et havari i en 10 kilovolt skinne som forsyner blok 6. Havariet betyder, at blokken ikke kan levere fjernvarme til Kalundborg Forsyning og dermed til Kalundborg by," sagde han til lokalmediet.

Der blev lørdagen igennem stadig leveret varme fra Kalundborg Forsyning. Det er i stedet sket fra forsyningens varmepumpe og fra kedler.

"Samtidig med at fejlen blev lokaliseret, har der været arbejdet intenst på at retablere varmeforsyningen ved at genaktivere dele af gamle eksisterende fjernvarmeforsyningsanlæg," sagde Flemming Wilson Zinckernagel.

Skaderne på skinnen på værket forventes repareret i løbet af en dag eller to.

Af den driftsstatus som blev offentliggjort klokken 18 lørdag fremgår det, at nogle dele på værket skal udskiftes grundet skaderne.

Ifølge Kalundborg Forsyning forventer Ørsted at være tilbage i normal drift i løbet af en til to dage. I mellemtiden kan man opleve udsving i varmeforsyningen, imens Asnæsværket repareres.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter