Alt tyder på, at Mette Frederiksen kan fortsætte som statsminister udelukkende med opbakning fra partierne på venstrefløjen.

Stemmerne er talt op, og rød blok står til 87 mandater.

Hvis de tre røde nordatlantiske mandater falder på plads som forventet efter optællingen i Grønland, kan Mette Frederiksen de næste fire år fortsætte som statsminister uden blå — eller lilla — indblanding.

Alligevel siger finansminister Nicolai Wammen (S) på valgaftenen, at Socialdemokratiet stadig går efter en bred regering, og derfor kan man endnu ikke helt afskrive samtlige partier til højre for Radikale Venstre.

”Nu går vi efter at danne en bred regering over midten,” siger han ifølge Ritzau.

Hvis det lykkes at danne en bred regering, vil det få en betydning for erhvervslivet, vurderer Frank Korsholm, der er politisk redaktør på mediet POV International og tidligere bl.a. har været politisk redaktør på Dagbladet Børsen samt pressechef for Det Konservative Folkeparti.

”Hvis regeringen skulle komme til at indeholde Moderaterne eller Venstre, så er der jo en klarere erhvervslinje,” siger han.

Uden en reel chance for en regering bestående af rent blå partier, forsvinder også chancen for den allermest erhvervsvenlige politik, der er at finde, selvom elementer af den erhvervsvenlighed kan komme til at spille ind, hvis et af de blå — eller det lilla — skulle ende med at indgå i regeringen.

”Men der er ingen tvivl om, at de blå partier traditionelt set er mere erhvervsvenlige, og det vil de jo bære med ind i en bred regering,” siger han.

Alligevel vil valgresultatet, uanset om det ender med en ren rød regering eller et samarbejde i en bred regering, kun få begrænset indflydelse på erhvervspolitikken de næste fire år.

Erhvervspolitikken formes nemlig allerede i dag i høj grad over midten, f.eks. når der i løbet af valgkampen tales om skattelettelser i bunden, CO2-afgifter eller private velfærdstilbud.

”Selv med et rent rødt flertal, skal størstedelen af politikken gennemføres med et bredt flertal. Der er særligt nødvendigt på erhvervsområdet, hvor du aldrig vil få Enhedslisten eller Alternativet med ombord,” siger Frank Korsholm.

Sikkert er det, at de blå partier vil gå efter at maksimere deres indflydelse, også i erhvervspolitikken.

”Jeg tænker, at vi har brug for at gøre vores indflydelse gældende, alle de steder vi kan, og det vil jeg arbejde stenhårdt for,” siger Jakob Ellemann-Jensen (V) til Ritzau.

Flere stemmer i fordelingspolitik end rammevilkår

Jesper Jarlbæk, der er formand for brancheorganisationen Danish Business Angels (Danban), bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og desuden selv aktiv engleinvestor, mener at erhvervspolitikken generelt fylder meget lidt, når der er valgkamp.

Han oplever, at mange politikere – på tværs af fløjene – har både indsigt i og interesse for erhvervslivet, men at den interesse må vige i den offentlige debat til fordel for klassiske velfærdsemner såsom sundhed, psykiatri og uddannelse.

”Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en politisk debat, der handlede om at styrke erhvervslivet,” konstaterer formanden.

Det, mener Jesper Jarlbæk, kan det nye flertal ikke rokke ved, bred regering eller ej.

”Danmark har en lønmodtagerkultur, og derfor taler man til lønmodtagerne, for det er der flere stemmer i, uanset om det drejer sig om højre- eller venstrefløjen, og vi ser endda nyere partier, der ikke har en decideret erhvervspolitik,” siger han og tilføjer:

”Jeg kan jo ikke bebrejde partierne for at tale om de sager, der er flest stemmer i, men jeg har svært ved at se, hvordan et noget andet end et rent blåt flertal skal sørge for, at erhvervspolitikken kommer til at fylde mere.”

Det skorter ellers ikke med udfordringer, som burde adresseres politisk ifølge Jesper Jarlbæk.

”Vi har et skatteregime, der er en kæmpe udfordring for virksomhederne, vi har et aktiemarked, der ikke fungerer, og de fleste potentielle milliardvirksomheder søger til udlandet i jagten på kapital. Hvem har talt om det i den her valgkamp?” spørger formanden retorisk.

Politisk redaktør Frank Korsholm mener dog nok, at erhvervslivet skal få nogle politiske sejre i løbet af de næste fire år, uanset hvordan flertallet arter sig og hvilken regeringskonstellation, det ender med.

”Jeg tror nok, der skal komme nogle godbidder til erhvervslivet, selvom det ikke har fyldt meget i valgkampen, i form af inflationshjælp, en lettelse af selskabsskatten, og noget på beskæftigelsesfradraget,” siger han.