Dansk Erhverv roser Vestas' landvind-forslag

At fremrykke opsætningen af 2 GW landvind til 2025 kan give store besparelse for de danske virksomheder, lyder det fra interesseorganisationen.
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. | Foto: PR/Dansk Erhverv
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. | Foto: PR/Dansk Erhverv

En ny analyse fra Ea Energianalyse viser, at det forslag, Vestas torsdag fremlægger i Berlingske om at fremrykke 2 GW landvind, kan spare erhvervslivet for 6,5 mia. kr. Og det er godt nyt, lyder det fra Dansk Erhverv, der oplever medlemmer, der er hårdt pressede af de høje energipriser.

”Syv ud af ti virksomheder melder, at de høje elpriser er skidt for omsætning og vækst. Det er helt tydeligt, at danske virksomheder lider under de voldsomme prisstigninger på el. Eksempelvis er rigtig mange bagere, hoteller og købmænd presset af høje elregninger og usikkerhed om, hvordan omkostningerne de kommende måneder ser ud. Energipriserne er en kæmpe hæmsko, og derfor haster det med grøn, politisk handlekraft,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, i en meddelelse.

I analysen lyder det, at fremrykningen af 2 GW landvind kan spare danske forbrugere for i alt 10 mia. kr., hvoraf erhvervslivets besparelser ender på 6,5 mia. kr.

”Grøn strøm er klart den billigste energiform i dag. Denne analyse viser med al ønskelig tydelighed, at vi kan give en kæmpe besparelse på elregningen hos danske virksomheder, hvis vi opfører flere landvindmøller langt hurtigere. Det vil virkelig batte noget ude hos den enkelte erhvervsdrivende,” siger Brian Mikkelsen.

Vestas-topchef: Fremryk to gigawatt landvind til 2025

Vestas overvejer at droppe dyrt teknologikapløb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også