Vi befinder os i en tid med flere kriser. En klimakrise, energikrise og sikkerhedskrise. Verden kan ikke forlænges med brædder, og den opvågnen er nu nået til alle. Energipolitik er blevet til storpolitik og for at komme fri af Putins geopolitiske spændetrøje, må vi tage hånd om vores eget energisystem – gøre det 100 pct. grønt og mere egenproduceret. Det er en samfundsmæssig opgave, og alle dele af Danmark skal bidrage og have gavn heraf.

Derfor skal Lolland-Falster selvfølgelig være en del af det danske gassystem, så Danmark bindes sammen på tværs, og så alle får de samme muligheder for at være en del af den grønne omstilling. Danmark bliver nemlig ikke mere sort af, at vi udbygger vores gasinfrastruktur, for den kommende gasledning skal fyldes med grøn gas, der produceres lokalt og bidrager til Danmarks energiuafhængighed.

I Dansk Industri ved vi, at der bliver brug for markant mere grøn gas og grøn strøm. Ellers når vi ikke vores klimaambitioner. Det er ikke et valg, men en bunden opgave, og der er brug for at stå sammen på tværs af Danmark og forskellige aktører i det både det offentlige og private for at sikre, at vi kan lykkes.

Udvikling, ikke afvikling

Derfor har vi i Dansk Industri for nyligt også lanceret udspillet ”100 pct. grøn energi i 2030”, der er et bud på en køreplan for at komme i mål, hvis vi samarbejder om opgaven. Den grønne omstilling skal op i tempo, og hvis vi virkelig vil, så kan vi have et 100 pct. grønt gassystem allerede i 2027.

Der står i klimaloven, at ”dansk erhvervsliv skal udvikles, ikke afvikles”. Denne passus er drivende for, at klimapolitik ikke kun handler om grønnere energi og mindre CO2, men også at sikre grøn erhvervs- og eksportpolitik, grøn beskæftigelses- og bosætningspolitik.

For at sikre, at vi kommer i mål med vores grønne ambitioner, kræver det sikkerhed omkring politiske beslutninger, for det skaber investeringssikkerhed. Det er afgørende for dansk erhvervsliv og for fremme vækst og udvikling i de forskellige regionale dele af Danmark.

Mange ser frem til nyt gasrør

Beslutningen om en gasledning til Lolland-Falster er taget for snart to år siden. Den skal tages i drift i 2024. Det er vi mange, der ser frem til. Det har også betydet, at der er planlagt nye grønne investeringer i denne landsdel for mere end 6 mia. kr. med en forventet beskæftigelseseffekt på over 420 fuldtidsstillinger.

Blandt andet vil planlagte investeringer i nye biogasanlæg på Lolland-Falster levere ca. 140 mio. m3 biogas. Det svarer til 3-4 gange forbruget hos de danske sukkerfabrikker. På den måde bliver biogasproduktionen fra Lolland-Falster en vigtig bidragsyder til et 100 pct. grønt gassystem i Danmark til glæde for danske gasforbrugere i hele landet.

Gasledningen er derfor en biogasledning. Den understøtter, at vi får udnyttet de store biomasseressourcer, der er tilgængelige i området. Det er blandt andet restproduktet fra sukkerproduktion, men det er også gylle, landbrugsaffald og madrester fra private hjem og kantiner.

Det er en selvfølgelighed, at vi får udnyttet de enorme biomasseressourcer på Lolland-Falster til at få gennemført den grønne omstilling. Det er ganske enkelt sund fornuft.

En tier om måneden

Men de grønne erhvervspotentialer på Lolland-Falster åbner også for Power to X-produktion på biogas. Power to X og biogas har et næsten symbiotisk forhold, da CO2 fra biogasproduktionen kan indgå i produktion af eksempelvis flydende grønne brændstoffer, der kan bruges i eksempelvis luftfart eller tung transport. Placeringen af flere og nye biogasanlæg på Lolland-Falster kan derfor også indgå i nye grønne værdikæder i fremtiden.

En gasledning er selvfølgelig ikke gratis. Det gælder investeringer i alt ny grøn infrastruktur, som vi har behov for. Gasledningen er en udbygning af det eksisterende gasnet, og som alle andre infrastrukturudbygninger, så betales det af forbrugerne. Sådan er det også, når vi investerer i vores elnet og i udbygningen af fjernvarme.

Regningen for den nye gasledning, der bidrager til 100 pct. grøn energi i 2030 forventes at koste husholdningerne 130 kr. om året i 2030. Der er godt en 10’er om måneden. Mere er det heller ikke.