Dansk Fjernvarme sender roser mod radikal klimaplan

Brancheorganisationen ser gode løsninger i partiets klimaudspil, der vil sætte fart på udrulning af både fjernvarme og varmepumper.
Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. | Foto: Jesper Voldgaard/Dansk Fjernvarme
Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. | Foto: Jesper Voldgaard/Dansk Fjernvarme

Danmark skal blive fri af naturgas. Så langt er de danske partier enige, men vejen dertil har de yderst forskellige ruter til. I Det Radikale Venstres nyligt offentliggjorte klimaudspil vil partiet sætte samme ”kriseindsats” i gang, som man så under corona. Denne gang skal den dog målrettes udrulningen af fjernvarme og varmepumper, så de danske husstande kan blive naturgassen kvit.

Og det møder ikke overraskende stor ros fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, der også oplever, at der er stor frustration i det danske land over manglende udrulning.

Det skriver brancheorganisationen i en meddelelse.

”Vi oplever en enorm interesse rundt om i landet fra boligejere, der gerne vil have grøn fjernvarme. Men i flere tilfælde er meddelelsen desværre nedslående, at priserne er steget eller at der først er udsigt til fjernvarme om en årrække. Det er ikke godt nok i den situation vi står i, hvor vi både kæmper med at udfase den russiske gas, men også med at indfri vores klimamål,” siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Derfor ser han også gode muligheder i det nye udspil, hvor ambition er, at 175.000 husstande allerede inden udgangen af 2023 skal kunne være frigjort af naturgas, olie og træpiller.

”Det er derfor et meget flot og gennemarbejdet udspil, som Det Radikale Venstre nu lancerer, hvor de vil sikre, at fjernvarmeselskaberne og deres forbrugere får økonomisk sikkerhed for de store investeringer de skal lægge i at investere i grøn varmeproduktion og grave nye rør ned. Jeg håber nu, at flere partier i det kommende Folketing vil bakke op om udspillet, så vi hurtigst muligt kan komme videre med at sikre udfasningen af den dyre og fossile naturgas,” siger Kim Mortensen.

Det Radikale Venstre vil derfor afsætte i alt 4,2 milliarder kroner til fjernvarme- og varmepumpepuljer i 2023-2025. Dertil luftes også en tilslutningspligt, som Dansk Fjernvarme ikke normalt går ind for, lyder det i meddelelsen. På nuværende tidspunkt ses det som et ”nødvendigt redskab vi i en mindre årrække bør tage i brug”.

Radikale vil bruge milliarder på hurtigere fjernvarme og varmepumper

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også