Semco Martime åbner nyt kontor i Polen

Det danske selskab har officielt indviet sit kontor i Polen, der allerede før åbningen har kastet gevinster af sig.
Foto: Semco Maritime
Foto: Semco Maritime

I starten af oktober kunne Semco Maritime officielt indvie sit kontor i Gdynia i Polen, hvor et team på 32 medarbejdere skal understøtte væksten inden for vedvarende energiprojekter i både Polen og internationalt.

Etableringen af kontoret har været et år undervejs, hvor Semco Maritime sammen med sin polske partner, ETP, har ansat de 32 medarbejdere.

”Etableringen af det nye kontor i Polen er forløbet efter planen, og vi har mærket den stigende interesse og efterspørgsel efter vores kompetencer inden for vedvarende energiprojekter. Den officielle indvielse af kontoret blev fejret med mangeårige og nye partnere og leverandører, som vi allerede samarbejder tæt med om at bidrage til udviklingen af energisektoren i Polen,” udtaler Jacob Øbo Sørensen, der er Senior Vice President i Renewables i Semco Maritime, i en meddelelse.

I Polen er der sat turbo på den grønne omstilling, og det forventes blandt andet, at der skal være 10 GW havvind i 2027.

Og ifølge Semco Maritime er det afgørende at være til stede lokalt i forhold til at kunne byde ind på projekter, men også for at opbygge et stærkt netværk i regionen.

Allerede inden den officielle indvielse af kontoret i Polen har Semco Maritime høstet frugten af den lokale tilstedeværelse. For i september blev Semco og Bladt Industries udnævnt som foretrukne leverandører af to substations til Baltic Power-projektet.

Semco Maritime får ny chef i Storbritannien

Semco henter økonomidirektør i Fairwind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også