EU’s hasteindgreb i fredags er det mest betydelige indgreb i elmarkedet siden liberaliseringen for mere end 20 år siden. Indgrebet blev vedtaget på rekordtid, og der ligger endnu ikke en færdig plan for, hvordan det skal føres ud i livet.

Energiwatch skrev i tirsdags, at ”Handelsselskaber udgør hele forskellen i EU’s energinødindgreb”. Det er korrekt, at muligheden for at beskatte handelsselskabernes eventuelle ekstraordinære overskud blev tilføjet få dage før, indgrebet blev vedtaget. Det er dog op til de enkelte medlemslande at beslutte, om de vil benytte sig af denne mulighed.

Der er flere grunde til, at handelsselskabernes overskud ikke var en del af Kommissionens oprindelige udspil. Det pegede Energiwatch også på i en artikel onsdag. Et elmarked med faldende likviditet på grund af lavere aktiviteter fra handelsselskaberne kan føre til færre investeringer og dermed skade den grønne omstilling.

Lange kontrakter

Likviditet på elmarkedet gør det muligt at indgå aftaler om at afsætte strøm på længere kontrakter, hvilket er afgørende for nye projekter med vindmøller eller solceller. Uden muligheden for at indgå lange kontrakter vil det blive vanskeligt at skaffe den nødvendige kapital til nye vindmølle- eller solcelleprojekter.

Energiwatch skriver, at det ”er i høj grad handelsselskaberne, der scorer de ”overnormale” profitter, og de mindre aftagere, der betaler den høje pris.”

Det er et udtryk for en misforståelse af mekanismerne bag elmarkedet.

Handelsselskaberne køber som regel strøm fra producenter på længere aftaler og sælger den videre til virksomheder eller andre, som forbruger strømmen. Men strømmen bliver sjældent solgt videre til den pris, der gælder på spotmarkedet. Elhandelsselskaberne sælger den typisk videre til forbrugerne på tilsvarende lange kontrakter for at undgå at udsætte handelsselskabet for en uacceptabel risiko.

Negative konsekvenser

Hvis beregningerne fra EA Energianalyse, som Energiwatch bringer, havde taget højde for denne gængse markedslogik, ville regnestykket have givet væsentlig færre indtægter til staten. Min pointe er, at diskussionen om overnormale profitter i elmarkedet kræver en nuanceret og fagligt funderet debat. Desværre bidrog Energiwatchs artikel ikke til dette.

Artiklen manglede også at tage højde for, at risikoen ved at handle på elmarkedet er steget betydeligt i takt med de højere priser. Elbørsernes krav til sikkerhedsstillelse er vokset og har medført et langt større behov for kapital i forhold til bare sidste år. Højere krav til kapital øger omkostningerne i selskaberne, og der er ingen tvivl om, at EU Kommissionen har ret i, at højere skatter i en situation med stigende risiko vil få betydelige negative konsekvenser for handlen. Dette uanset at staten har indført en garantiordning, som er helt nødvendig for at understøtte markedet.

Danmark er i de senere år blevet hjemsted for et stort antal elhandelsselskaber, som understøtter elmarkedet , den grønne omstilling i store dele af Europa og i sidste ende bidrager til lavere forbrugerpriser. Disse virksomheder er vokset ud af det danske elmarked, som er blevet kendt for stor fleksibilitet og dynamisk handel. Resultatet har været mange nye arbejdspladser og en samling af højtkvalificerede kompetencer, som vi forhåbentligt får gavn af langt ud i fremtiden.