EnergiWatch

Dan Jørgensen ser fortsat kul som "rettidig omhu"

Beslutningen om at beordre Ørsted til at sætte kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til sommeren 2024 kommer ikke til at påvirke det danske klimamål i 2025, konstaterer energiminister.

Foto: Jonathan Damslund

Lørdag blev vinklen på Danmarks klimapolitiske hockeystav yderligere tilspidset. På grund af energikrisen og den truende energiknaphed beordrede regeringen Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til udgangen af juni 2024.

Det betyder konkret, at energiselskabet alligevel ikke får lov at slukke for Esbjergværkets kulfyrede blok 3 som planlagt til april. Mens såvel Studstrupværkets blok 4 som Kundbyværkets oliefyrede blok 21 hives op fra mølposen.

”Vi står desværre i en situation, hvor en kold vinter kan få betydning for den danske elforsyningssikkerhed,” siger energiminister Dan Jørgensen.

Potentielt 1,5 mio. ton CO2

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at danskerne kommer til at mangle strøm i stikkontakten og for at gøre os uafhængige af Putins gas, og derfor vil vi udskyde lukningen af tre kraftværker. Det er rettidig omhu.”

Hvilken konsekvens, det vil få for de danske udledninger, afhænger af brugen af de tre kraftværker. Beordringen er ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis bringes i fuld drift.

Men potentielt vil det være en kilde til markant merudledning. I 2020 – der var sidste år, hvor alle tre kraftværker var i drift, om end Kyndby blev konserveret i april – udledte de til sammen mere end 1,5 mio. ton CO2.

I forvejen manglede der at blive peget på en del yderligere reduktioner for at opfylde regeringens delmål om at reducere CO2-udledningerne med 50-54 pct. i 2025. Om end hvor meget fortsat er til diskussion. I sin seneste klimaopdatering opgjorde regeringen selv mankoen til 0,4-3,5 mio. ton, mens f.eks. Concito ser mangler på 1,3-4,4 mio. ton.

Ifølge en hockestavs-tankegang kommer kraftværksbeordringen dog ikke til at rokke ved det regnestykke. Af den simple årsag at forlængelsen ophører et halvt år før 2025.

”Det er vigtigt at understrege, at beslutningen ikke påvirker opfyldelsen af vores ambitiøse danske klimamål, da der er tale om et midlertidigt tiltag,” konstaterer Dan Jørgensen.

Højeste kulforbrug siden 2018

Ses i stedet på de reelle udledninger, kan beordringen imidlertid forlænge en allerede igangværende tendens. For efter mange års konstant og hastig reduktion i brugen af kul på danske kraftværker – i høj grad forårsaget af omlængning til biomasse – er det gået den anden vej i den seneste tid.

Sidste år steg forbruget af kul således med 21 pct. i forhold til året forinden, mens det foreløbigt i år har ligget på samme niveau. Om end med en opadgående tendens, hvor der i årets 2. kvartal, der traditionelt er de mest kulfattige måneder, blev brændt mere end en kvart million ton kul af. Den største mængde siden 2018.

Den altoverskyggende årsag til den udvikling er energikrisen, der både har presset forsyningen og priserne markant. Bag dette ligger dog også den mere praktiske årsag, at der er fyret med kul for at spare på den biomasse, som kraftværksejerne kontraktuelt har forpligtet sig til at anvende til fjernvarme i fyringssæsonen.

Foruden de tre kraftværker, der nu er beordret til fortsat at holde sig klar, fyrer også Nordjyllandsværket og Fynsværket fortsat med kul. Sidstnævnte havde ellers planlagt at udfase kullet i 2022 men omgjorde beslutningen i foråret efter Ruslands invasion af Ukraine. I forrige uge forlængede ejeren, Fjernvarme Fyn, brugen af kul til til foråret 2024.

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs