EnergiWatch

Borgmester: Gaslæk fornyer bekymringer på Bornholm

Lækkene på Nord Stream-gasledningerne har skabt utryghed og uvished på Bornholm, fortæller borgmester.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Bornholm og området omkring klippeøen er for alvor kommet i søgelyset efter lækkene på de to gasledninger Nord Stream 1 og 2.

De løber tæt forbi Bornholm på deres rute fra Rusland og Tyskland.

Derfor har lækkene, der menes at være bevidste handlinger af en endnu ukendt aktør, også skabt utryghed på øen. Det fortæller borgmester Jacob Trøst (K).

”Bornholm har jo været i søgelyset siden januar, så borgerne på Bornholm har næsten vænnet sig til det. Men det er klart, at den her hændelse fornyer nogle bekymringer i forhold til vores placering i Østersøen,” siger Trøst.

”Det lyder forkert at sige, at vi er vant til det, men Bornholm ligger på en placering, hvor vi er udsatte i forhold til den aktuelle situation i Europa.”

”Det er klart, at det er noget, der berører borgerne på Bornholm og Christiansø, fordi det bare er os, der ligger tættest på, der hvor det sker (Rusland og krigen i Ukraine, red.), så jeg tror, at det i højere grad er et samtaleemne her end så mange andre steder i landet.”

Det vides endnu ikke, om Nord Stream-hændelserne har forbindelse til Rusland og i forlængelse deraf krigen i Ukraine.

Mandag blev der konstateret en lækage på Nord Stream 2-forbindelsen cirka 20 kilometer syd for Dueodde. Tirsdag morgen blev der fundet to lækager på Nord Stream 1-forbindelsen nordøst for Bornholm langt væk fra kysten.

Målestationer i både Danmark og Sverige registrerede mandag kraftige eksplosioner under vandet i samme område som lækagerne.

”Jeg fornemmer, at der nogle borgere, som er lidt utrygge, og som ikke ved, hvad der sker og kan ske, og der er det vigtigt for mig at sige, at de relevante myndigheder tager den her situation meget alvorligt, og vi har nogle dygtige mennesker, der tager sig af det, så de er i gode hænder,” siger Jacob Trøst.

Nord Stream 1 har i noget tid været lukket, mens Nord Stream 2 aldrig er blevet taget i brug. Begge gasledninger indeholder dog gas.

Lækagerne har ifølge myndighederne ikke konsekvenser for forsyningssikkerheden for gas i Danmark, men der er en risiko for eksplosioner i området. Energistyrelsen er også ved at undersøge, hvor stor lækagernes påvirkning på miljøet i området vil være.

Det Hvide Hus kalder gaslæk formodet sabotage

Sverige: Formentlig ligger der sabotage bag Nord Stream-lækage

Greenpeace: Gaslæk svarer til otte måneders dansk CO2-udledning

Ekspert: Uidentificerede droner skal skabe usikkerhed om norsk gas

Mere fra EnergiWatch

BP vil satse mere på brint

Britiske BP kommer i fremtiden til at fokusere endnu mere på brintproduktionen. Direktøren vil præsentere et konkret mål i det nye år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs