”Vores aktuelle gasmarked har ændret sig drastisk fra hovedsagelig rørledningsgas til stigende mængder LNG. Men det benchmark, der benyttes på gasmarkedet, nemlig TTF, har ikke ændret sig. Kommissionen vil derfor bestræbe sig på at udarbejde et mere repræsentativt benchmark.”

Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun holdt sin årlige State of the Union-tale 14. september, og EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på at føre planerne ud i livet i kampen for primært at få gaspriserne ned, men også at sikre forsyningssikkerheden.

Men Kommissionen står overfor en ”meget meget svær opgave”, hvis man spørger Jack Kristensen, funktionschef i den danske energikoncern, Andel, som dagligt sidder med gas- og elmarkedet.

”Det er en kæmpeopgave at lave et redesign af markedet i en anden form, end vi har nu. For hvis man tror på, at liberalisering virker, så har vi jo taget mange af de rigtige skridt allerede.

Ude af trit

TTF står for Transport Transfer Facility og er en virtuel børs for naturgas i Holland, der blev oprettet af Gasunie i 2003. Her handles den største volumen gas i Europa, og det er her, det største antal aktører i sektoren befinder sig. TTF’en er derfor ikke blot det førende referencepunkt for gashandlen i Kontinentaleuropa, men for det meste gas, der forhandles på kontinentet.

”Ideen bag TTF’en var at skabe en handelsplads, som man kunne spejle mod den engelske NBP (National Balancing Point), hvor der var mange aktører og meget likviditet. Men England er jo ikke Kontinentaleuropa, og hollænderne forfulgte en meget klar strategi om, at det var deres handelsplads, der skulle være den dominerende i Europa,” forklarer Jack Kristensen.

Det skyldes, at der kører en masse naturgasledninger gennem Holland blandt andet med gas fra Nordsøen, og at Holland desuden sidder på Europas største naturgasfelt i Groningen.

Men i takt med, at russerne har lukket for gassen, og den flydende naturgas (LNG), som kommer ind fra hele verden til Europa, har fået større betydning, er TTF’en kommet mere og mere ud af trit med de globale gaspriser. Det skyldes blandt andet, at der ikke er nok LNG-terminaler i Nordeuropa, så det er svært at få lastet gassen af, og det mener man fra blandt andet Kommissionens side, gør LNG unødigt dyrt, i forhold til andre referencepriser ude i verden.

Flere forskellige tanker

Derfor er EU-Kommissionen klar til at tage et opgør med TTF’en. I et såkaldt non-paper, altså et slags diskussionsoplæg, som Kommissionen havde udarbejdet til det ekstraordinære møde, som EU’s energiministre holdt 9. september i Bruxelles, arbejder Kommissionen med flere tanker.

For eksempel at udvikle yderligere supplerende benchmarks for naturgastransaktioner til importeret gas eller i regioner, som ikke er berørt af de flaskehalse, man ser i Nordeuropa.

En anden model kunne være at skille prissætningen på LNG og rørledningsgas og handle LNG for sig.

Og en sidste udvej, hvis forsyningssikkerheden i Europa trues, kunne også være gennem et nødindgreb at sætte en fast pris på gassen i forhold til det asiatiske benchmark JKM (Japan Korea Marker) for LNG. I så fald skal prisen sættes til JKM+1 euro for at sikre, at LNG fra verdensmarkedet kommer til Europa, står der i Kommissionens non-paper. Det vil dog stadig kræve nogle mekanismer, så gassen kan fordeles ud i Europa.

Mere broget billede

Men ifølge Jack Kristensen er det ikke vejen frem at sætte et loft over gasprisen.

”Det vigtigste er at sikre, at vi bibeholder principperne i et liberaliseret marked. Energien skal flyde derhen, hvor der betales mest for den, så det bliver kostægte, og du får den bedst mulige prissætning. Der må ikke komme forstyrrelser ved, at der bygges kunstige barrierer op. Jo friere man kan gøre et marked, jo bedre bliver det,” siger Jack Kristensen.

Han tror, at vi skal belave os på, at det europæiske gasmarked går fra at være et regionalt marked domineret af prissætningen på rørbunden gas fra Rusland og Norge og til dels Nordafrika til, at det nu bliver en blanding af noget af det rørbundne gas, men også den energi, der kommer ude fra verdensmarkedet.

”Vi får et meget mere diversificeret forsyningsbillede til Europa og dermed et meget mere dynamisk prisbillede fremadrettet, som vi skal håndtere,” siger Jack Kristensen.

Derfor tror han på idéen med flere benchmarks og på at åbne markedet mere op, så der kommer en bedre repræsentation på tværs af Europa af benchmark-priserne.

”Det er vigtigt, at de her prisreferencepunkter også ligger der, hvor aktiviteten er. Så i min optik, skal der stadigvæk være et referencepunkt i Vesteuropa. Men det kan samtidig også give god mening at have et referencepunkt for eksempel ved den spanske halvø og for eksempel ved grænsen mellem Italien og Østrig, hvor der også er en del volumen, der går igennem. Gas i for eksempel Rumænien og Slovenien er jo dårligt repræsenteret ved et punkt oppe i Holland. Så jeg er sådan set enig i, at der er brug for flere referencepunkter for at få en mere ægte prissætning af gassen i de relevante lande,” siger Jack Kristensen.

Troen skal være der

Problemet er bare, at der skal være en vis volumen bag referencepunktet for, at der ikke bliver tale om en kunstig prissætning.

”Der er sådan set til dels volumen rundt omkring, problemet er bare, at de her lande ofte er domineret af en eller to aktører. Og så bliver der tale om et meget svært referencepunkt, og man vil få lidt kunstige priser, som måske ikke reagerer helt ægte efter den situation, der er. Den vil måske endda være lidt på bagkant, fordi der er nogen, der vil forsøge at kapitalisere på deres dominerende stilling i prisområdet,” vurderer Jack Kristensen.

Derfor er det vigtigt at få repræsenteret flaskehalsene i systemet, så man sikrer sig, at energien flyder fra lavprisområder til højprisområder, og der kommer den rette balancering af markedet.

Spørgsmålet er så, om man gennem et diktat fra oven kan skabe sådan et marked i det snuptag, der er nødvendigt nu, hvor energikrisen hærger.

”Det vinder kun indpas, hvis der rent faktisk er nogen, der også tror på det. Så realiteten er, at du kan godt opfinde andre benchmarks og måske få nogen til at garantere noget likviditet, men der skal også være en tro på i markedet, at det rent faktisk også giver mening, før det sker. Ellers bliver der tale om kunstige benchmark, og så kommer det til at dø stille og roligt. Jeg tror, der er nogle steder, hvor man godt kan gøre det, men jeg har svært ved at tro på, at det kommer ved, at nogen bare siger: ”Nu skal det være sådan”. Der skal være noget tro på det i markedet, for at det kan lade sig gøre,” siger Jack Kristensen.

Og så kræver det volumen.

”Markedet viser tillid til et handelspunkt ved at handle der. Er der nok forskellige aktører, som handler der, får man en effektiv og troværdig prissætning. Og dermed også et benchmark, der er relevant, og som markedet bruger aktivt. Men det tager tid. Det tog TTF over 10 år at få den styrke det har i dag,” pointerer Jack Kristensen.