EnergiWatch

Beredskabsniveau hævet til næsthøjeste niveau efter gaslæk

Der er er sket to lækager på Nord Stream 1 og en lækage på Nord Stream 2, oplyser de danske myndigheder.

Foto: Energinet / Lars Horn / Baghuset

Energistyrelsen har bedt Energinet om at hæve beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark efter tre læk på gasledninger ved Bornholm.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Det er Energinet, som er ansvarlig for den overordnede drift af det danske el- og gassystem.

”Brud på gasrørledninger sker yderst sjældent, og derfor ser vi grund til at hæve beredskabsniveauet som et resultat af de hændelser, vi har set i løbet af det seneste døgn,” siger direktør for Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw.

”Vi ønsker at sikre grundig overvågning af Danmarks kritiske infrastruktur for at styrke forsyningssikkerheden fremadrettet.”

Beredskabsniveauet er hævet til orange, hvilket er det næsthøjeste niveau.

Det betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.

Til Ritzau fortæller Kristoffer Böttzauw, hvad det forhøjede beredskabsniveau mere præcist indebærer:

”Det består blandt andet i, at man kontrollerer den fysiske sikring af vitale bygninger og installationer. Man sikrer, at hegn er intakt, at ens overvågning virker, og at der er regelmæssigt tilsyn. Og at man begrænser adgang mest muligt.”

Kristoffer Böttzauw kan ikke sige, hvad der har forårsaget de tre lækager.

”Det er alt for tidligt at sige. Det sætter vi selvfølgelig alt ind på at få undersøgt sammen med de relevante myndigheder, herunder forsvaret og politiet,” siger han.

Lækagerne er sket henholdsvis nordøst og sydøst for Bornholm.

Meldingen kommer, efter at der er blevet observeret et fald i trykket i gasledningerne, som løber fra Rusland til Tyskland.

Danske F-16-fly blev mandag sendt på vingerne for at affotografere området, efter danske myndigheder natten til mandag var blevet gjort opmærksom på et muligt læk.

Her kunne flyene ifølge Jyllands-Posten konstatere, at ”havet boblede” på en placering sydøst for Bornholm.

Nord Stream 1-gasledning er lækket to steder

Gaslækage ved Bornholm vil påvirke miljøet lokalt

Gaslækage observeret på Nord Stream 2’s rute nær Bornholm

Mere fra EnergiWatch

BP vil satse mere på brint

Britiske BP kommer i fremtiden til at fokusere endnu mere på brintproduktionen. Direktøren vil præsentere et konkret mål i det nye år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs