Rigsrevisionen skal undersøge rod med varmechecks

Statsrevisorerne har besluttet, at omstændighederne omkring udbetaling af varmechecks skal undersøges.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Rigsrevisionen skal undersøge omstændighederne omkring udbetalingen af de såkaldte skattefri varmechecks på 6000 kroner, som tilsammen løber op i cirka 2,4 milliarder kroner.

Det meddeler Statsrevisorerne tirsdag. En af de ting, som Statsrevisorerne ønsker svar på, er følgende:

”Hvor stort er omfanget af ”fejludbetalinger”, det vil sige uberettigede udbetalinger af tilskud eller manglende udbetaling af tilskud til berettigede modtagere?”

Varmechecken, som er aftalt af et flertal i Folketinget, blev udbetalt for at hjælpe borgere igennem energikrisen.

Siden udbetalingen i august blev det dog afsløret, at en del varmechecks er blevet udbetalt til borgere, der ikke havde brug for pengene.

De uberettigede udbetalinger er sket, fordi oplysninger i BBR-registret enten var forældede eller forkerte.

Det betyder, at flere borgere står registreret med et gasfyr, som de for længst har udskiftet. Dermed har de ikke ret til varmechecken.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ser frem til at høre Rigsrevisionens konklusioner.

”Vi har jo selv internt i ministeriet sat en evaluering i gang, for vi skal selvfølgelig blive klogere på, hvordan vi kan undgå, at der kan ske fejl i udbetalingerne.”

”Så det er egentlig rigtig fint, hvis også Rigsrevisionen vil kigge med,” siger han.

Dan Jørgensen sagde i august, at han ville igangsætte et ”kritisk eftersyn” i sagen om udbetaling af varmechecks, herunder muligheden for en tilbagebetalingsordning.

”Det er konkret Energistyrelsen, der skal se på disse ting. De er i gang med at foretage undersøgelsen, og så snart den foreligger, vil vi vide lidt mere om, hvor gode muligheder vi har for at lære af det her.”

”Skulle man vælge at lave en lignende ordning på et tidspunkt i fremtiden, så skal man selvfølgelig prøve på, om man kan gøre det endnu bedre,” siger han.

I sidste uge skrev Ekstra Bladet, at mellem 40 og 70 borgere i Danmark havde henvendt sig til myndighederne for frivilligt at betale deres varmecheck tilbage.

Statsrevisorerne er politisk udpegede og har til opgave at kontrollere statens udgifter. Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere.

De seks statsrevisorer er i øjeblikket formand Klaus Frandsen (R), næstformand Frank Aaen (EL), Henrik Thorup (DF), Troels Lund Poulsen (V), Mette Abildgaard (K) og Leif Lahn Jensen (S).

Borgere ønsker at betale varmecheck tilbage

Minister om stigende elregninger: ”Det er enormt alvorligt”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også