Markedet fortsætter med at undervurdere størrelsen og de strukturelle følger af den udfoldede energikrise i Europa, der kan føre til en stigning i energiregningerne i EU på 2000 mia. euro.

Det vurderer finanshuset Goldman Sachs i et notat dateret til 4. september ifølge Bloomberg News.

Goldman Sachs’ analytikere ledet af Alberto Gandolfi og Mafalda Pombeiro forventer, at energiregningerne topper i begyndelsen af 2023, og stigningen i energiregningerne ventes at nå cirka 15 pct. af Europas bnp.

Markedet vurderes dog til at være alt for negativt med hensyn til de regulatoriske risici, og analytikerne vurderer, at der er mulighed for at indføre et prisloft for elektricitet, hvilket kan blive en positiv begivenhed.

Dette kan føre til en eliminering af de uventede store afgifter for energiselskaberne og spare Europa for omkring 650 mia. euro om året.

Det kan ifølge Goldman Sachs i sidste ende blive nødvendigt at køre med ”tarifunderskud” for at sprede stigningen i elregningerne over 10-20 år.

Goldman Sachs har en stærk præference for porteføljer af vedvarende energi, hvor finanshuset topvalg omfatter tyske RWE, portugisiske EDP og danske Ørsted.

Kapitalfond rejser milliardbeløb til energiinvesteringer

Fortsat lav oliepris - holder næppe

Verdens største sag om greenwashing varsler nye tider