Von der Leyen opfordrer Liz Truss til at overholde aftaler

EU vil samarbejde med Storbritanniens nye premierminister. Men aftaler skal overholdes, siger von der Leyen.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, har skabt bekymring i Bruxelles med sine udtalelser om Nordirland og brexit.

Udtalelserne kan tolkes som om Liz Truss er parat til et opgør med EU. Et opgør, der i yderste konsekvens kan føre til en handelskrig mellem EU og Storbritannien på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine har fået priserne på energi og fødevarer til stige.

Måske derfor var det en hilsen i to dele, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag bød den nye premierminister velkommen.

"Tillykke til Liz Truss. EU og Storbritannien er partnere. Vi står over for mange udfordringer fra klimaforandringer til Ruslands invasion af Ukraine," lød den positive del af budskabet fra von der Leyen på Twitter.

Her fastslog EU-Kommissionens formand dog samtidig, at hun forventer, at Storbritannien overholder aftalen om Nordirland. Den blev indgået som konsekvens af brexit, men har siden fået kritik fra Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson. Og fra Liz Truss.

Men aftalen står ved magt, fastslår Ursula von der Leyen:

"Jeg ser frem til et konstruktivt forhold i fuld respekt for vores aftaler," skriver Ursula von der Leyen på Twitter.

Liz Truss er valgt til ny britisk leder

Boris Johnsons mulige afløser lover lynhurtig energiplan

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også