Elektrificeringen er over os, og jagten på flere grønne gigawatts er mere intens end nogensinde. Heldigvis har bæredygtig energi været i rivende udvikling de seneste 10 år – ikke mindst økonomisk. Et godt eksempel er solenergi, der ifølge analyser fra IEA og BloombergNEF spås til at blive billigere end både kul og naturgas inden for de næste fem år.

Det er intet mindre end fantastisk nyt i en tid, hvor forbrugere og politikere hungrer efter billig grøn strøm, der kan accelerere grøn omstilling og frigøre Danmark fra russisk gas. Men skal vi udnytte solenergiens potentiale, kræver det, vi formår at ’smede mens solen er varm’ – og i bedste fald skaber den fleksibilitet, der skal til for at gemme energi til senere. Pris er nemlig langt fra det eneste, der står i vejen for, at vi kan udbygge den vedvarende energi endnu hurtigere.

En af udfordringerne er blandt andet, at de grønne energikilder som sol og vind er ustabile. Skal vi bibeholde samme strømkvalitet og stabilitet, som vi har været vant til med fossile brændstoffer, skal vi kunne give den energi, vi ikke selv bruger, tilbage til forsyningsnettet. Elnettet skal således ikke kun udvides for at følge med, men også gentænkes rent strukturelt. Vi har brug for en langt mere decentral forsyningsstruktur, end vi har i dag.

Masser af solgule muligheder

Helt grundlæggende skal vi lære at tænke i andre baner, når vi arbejder med vedvarende energi – særligt hvis vi ikke vil gå glip af gode muligheder for at understøtte den grønne omstilling.

Løsningerne til at udnytte solenergi er heldigvis mange. EU-Kommissionen har senest foreslået at installere solceller på taget i alle offentlige og industrielle bygninger i kampen for at løsrive os fra russisk gas. I Danmark alene ligger der ifølge Klimarådets beregninger et potentiale på 4-5 gigawatt blot ved at udnytte landets flade industritage og allerede eksisterende offentlige bygninger til solcelleanlæg.

Samtidig ser vi potentiale i en helt ny generation af datacentre, der ikke bare leverer overskudsvarme til fjernvarmeværkerne, men også kan understøtte det lokale elnet med den strøm, de ikke bruger gennem innovative nødstrømsanlæg.

Elbiler gemmer også på grønt guld. De kan via dobbeltrettede opladningspunkter, såkaldt vehicle-to-grid-teknologi styrke elnettet ved at føre overskydende strøm tilbage til det. Det samme gælder bygninger, som også kan fungere som selvstændige micro-forsyningsnet. Vi kalder det Buildings as a Grid.

Fremtiden er decentral og uforudsigelig

Decentral elproduktion med solceller på taget og intelligente ladestandere på parkeringspladsen skal altså blive reglen frem for undtagelsen, hvis der i fremtiden skal løbe grøn, stabil strøm gennem vores stikkontakter.

Det er et opbrud med den traditionelle top-down model, hvor relativt få, store kraftværker forsyner mindre forbrugssteder. En udvikling der, som jeg ser det, desværre ikke er gjort ret meget plads til i nuværende energilovgivning.

De politiske beslutningstagere spiller en helt afgørende rolle, hvis reguleringen, planlægning af udbygningen af det danske elnet, skal nå – ikke bare at indhente de nye realiteter i forbindelse med tovejsnettet – men også rumme den styrke og uforudsigelighed, de nye teknologier skaber.

Vi har som samfund simpelthen ikke råd til, at de eksisterende strukturer stiller hindringer i vejen for fremtidens bæredygtige strømforsyning.

Energinet advarer mod ubalance fra nye solparker

Milliarder strømmer ind til Energinet fra flaskehalsindtægter