Norge er en energination, der grundlæggende har Europas bedste udgangspunkt for at håndtere den europæiske energikrise.

Ruslands krig mod Ukraine har gjort Norge til Europas vigtigste leverandør af olie og gas, og den fleksible norske vandkraft giver Norge et strømoverskud og fleksibiliteten til at producere strøm, når det er nødvendigt. Det sikrer den norske stat enorme indtægter, der kan bruges til at støtte husholdninger og virksomheder, der kæmper med store elregninger.

Men alt er ikke rosenrødt for Norge. Der er kun lidt vand i magasinerne, og de store flerårige magasiner er blevet drænet til meget lave niveauer. Statnett har også sat strømsituationen til gul status, hvilket betyder, at der er 5-20 procents risiko for, at det bliver nødvendigt med strømrationering i det sydlige Norge.

Norge har ingen reservestrøm

Målt i installeret effekt har Norge 34.425 MW vandkraft, 5.105 MW vindkraft og 860 MW anden elproduktion, ifølge ENTSO-E. (Bemærk at NVE opererer med lidt forskellige tal for Norge, men her bruger vi tal fra ENTSO-E for at kunne sammenligne strømsituationen på tværs af landegrænser.)

Det betyder, at vandkraft udgør 85,2 procent af Norges potentielle elproduktion, og der er ingen reservekraft, der kan bruges. De to reservekraftværker, Norge havde, blev demonteret og solgt.

Det betyder, at hvis fyldningsgraden bliver så lav, at vandkraftværker sættes ud af drift, har Norge ikke elproduktion nok til at dække elforbruget. Selv når vinden blæser for fuld kraft, og regnen siler ned og driver den uregulerede flodkraft, vil Norge i en sådan situation være helt afhængig af at importere strøm. I perioder vil selv maksimal import og maksimal vindkraft ikke være nok til at dække Norges elforbrug.

Det er her, Norge adskiller sig fra andre lande i Europa. For der er ikke noget andet land, der får så stor en andel af elproduktionen fra en enkelt energikilde, og dem i nærheden har ikke energikilder, der er afhængige af vejret på den måde, som norsk vandkraft er.

Vandkraft er vejrafhængig

Norske vandmagasiner modtager normalt tilløb i form af nedbør og snesmeltning svarende til 136,7 TWh om året. Når det vand er brugt op, er det ikke muligt at anskaffe mere. Strøm fra pumper kunne være et alternativ, men kapaciteten er meget begrænset.

Fra år til år er der også store variationer i, hvor meget vand der kommer i form af tilstrømning. I 2020 var indtaget på hele 159,5 TWh, mens det i 2021 var nede på 119,1 TWh.

Det vurderes også, at hvert tiende år er et tørt år, det vil sige et år med 105 TWh eller mindre tilstrømning. Sidst, det skete, var i 2010. Da var indtaget kun på 99,8 TWh. Det betyder, at hvis 2023 er et tørt år, vil Norge få et stort problem.

Ifølge tal fra systemoperatørernes europæiske organisation ENTSO-E udgør vandkraft som nævnt 85,2 procent af den samlede installerede effekt. Det vil sige antallet af MW, der kan producere strøm på samme tid. I mængden af ​​produceret el (MWh) er andelen noget højere og er ca. 90 procent.

Europa har flere energikilder at spille på

I de lande, som Norge er forbundet til via udenlandskablerne, er der langt større variation i elproduktionen, og ingen af ​​landene har én enkelt energikilde, der står for mere end halvdelen af ​​elproduktionen.

Danmark: 41,7 pct. fra vindkraft

Sverige: 37,3 pct. fra vandkraft

Finland: 18,0 pct. fra vindkraft

Tyskland: 28,5 pct. fra vindkraft

Holland: 36,0 pct. fra gaskraft

England: 37,3 pct. fra gaskraft

Bemærk, at tallene fra ENTSO-E desværre ikke er helt præcise, og tallene for England er et år gamle. Endvidere er der stor variation i den faktiske produktion fra energikilde til energikilde.

Andelen for den største energikilde målt i installeret effekt er ikke desto mindre velegnet til at illustrere en meget vigtig pointe, og det er, at Norge i praksis er afhængig af en enkelt energikilde, som er vejrafhængig. De andre lande kæmper, hvis der ikke er vind, og solen ikke skinner, men de har flere energikilder at spille på, når det sker. Hvis norske reservoirer løber tør for vand, vil vandkraftværkerne blive sat ud af drift.

Det samme kan siges om europæisk gas. Det vil i så fald få alvorlige konsekvenser, men det sætter ikke en lige stor andel af elproduktionen ud af spillet. Ifølge tallene fra ENTSO-E betyder det, at mellem 9,7 og 37,3 procent af elproduktionen er påvirket:

Danmark: 9,7 pct. fra gaskraft

Finland: 10,9 pct. fra gaskraft

Tyskland: 13,7 pct. fra gaskraft

Holland: 36,0 pct. fra gaskraft

England: 37,3 pct. fra gaskraft

Det skal samtidig pointeres, at ethvert stop i gasforsyningen også vil gå ud over opvarmning, madlavning og industriel brug af gas.

Frygter restriktioner på eleksport

Energisituationen er nu alvorlig i Europa, men den kan også blive alvorlig for Norge. For reglerne giver ikke mulighed for at begrænse el-eksporten, fordi vandmagasinerne kan løbe tør engang i fremtiden. Reglerne tillader kun, at udenlandskablernes kapacitet begrænses af hensyn til driftssikkerheden i de kommende 24 timer i Day Ahead-markedet på elbørsen.

Energitilsynet (RME) i NVE fik til opgave at undersøge de norske myndigheders handlemuligheder, og de konkluderede, at det er muligt at indføre restriktioner af hensyn til forsyningssikkerheden. De gjorde det samtidig klart, at det ikke var muligt på grund af høje elpriser, og de gjorde det klart, at det kunne få uforudsete konsekvenser. NVE var derfor tydelige omkring, at det er bedre at lave tiltag rettet mod producentsiden, altså vandkraftværkerne.

Foranstaltninger fører til et priskapløb

Udfordringerne med disse tiltag, som NVE skitserer, er mange. De presser elpriserne endnu højere op, og de går ud fra, at Norge får så høje elpriser, at der kommer strømimport til Norge, i stedet for el-eksport.

Tiltagene tager heller ikke højde for, at Europa er i samme situation, bare med gas i stedet for vand. Det skaber en situation, hvor Norge og de associerede lande løbende skal overbyde hinanden for at spare henholdsvis vand og gas.

I praksis fører tiltagene til en prisspiral, der presser de mindst betalingsdygtige ud af elmarkedet gennem ”efterspørgselsdestruktion”. Det betyder midlertidig eller permanent lukning af arbejdspladser. Det kan ”virke”, men konsekvenserne er alvorlige. Hvis priserne forbliver ekstremt høje over længere tid, kan det få store økonomiske og sociale konsekvenser.

Vandmangel kan stoppe gaseksporten

Hvis Norge får for lidt vand i vandmagasinerne, vil det gå hårdt ud over norske elkunder, men det kan også få store konsekvenser for Europa. For nu hvor Rusland bruger gasleverancer som våben i konflikten med Ukraine og Europa, er det Norge, der er EU’s største gasleverandør.

Norge har dog en elektrificeringsstrategi for at reducere CO2-udledningen fra olie- og gasproduktion, og seks felter er allerede blevet elektrificeret:

Taks

Goliat

Johan Sverdrup

Martin Linge

Trolde

Valhalla

Ifølge tal fra det norske Oliedirektorat producerede disse felter 22,7 bcm gas og 121,6 millioner tønder olie i årets første seks måneder. Hvis disse felter må lukkes ned, fordi norske vandreservoirer løber tør for vand, vil det få enorme konsekvenser for Europas igangværende energikrise.

Høj inflation forhindrer støtteforanstaltninger nu

Norge tjener som nævnt i første omgang enorme summer på salg af olie og gas til ekstremt høje priser. Den offentlige sektor ejer også cirka 90 procent af norsk vandkraft, så den norske stat tjener også godt på høje elpriser. Disse penge kan bruges til at støtte norske elkunder, så de kan overbyde nabolande og dermed sikre strømimport til Norge.

Lige nu kæmper den norske regering dog med høj inflation, og Norges Bank hæver derfor renten for at få kontrol over økonomien. Regeringen kan således ikke bruge for mange penge af frygt for, at det vil føre til endnu højere inflation og endnu højere renter.

Denne økonomiske begrænsning forsvinder dog, når/hvis norsk økonomi går i recession som følge af energikrisen og eventuelt tomme vandmagasiner.

I så fald kan de norske myndigheder bruge de enorme indtægter fra høje energipriser til at støtte både husholdninger og erhvervslivet, der tåler højere elpriser end nabolandene. Det vil medføre, at elpriserne i Norge bliver højere end i nabolandene, og dermed vil Norge det meste af tiden kunne importere strøm via udenlandske kabler.

En sådan økonomisk tilgang vil dog være langt bagud, fordi den vil være meget dyr, meget kompliceret og have helt uventede konsekvenser. Det er derfor usandsynligt, at det sker, før der muligvis er en fuldstændig krise på alle fronter, og i et sådant scenarie er det svært at forestille sig, at elmarkedet stadig fungerer.

Energikrise i Europa, strømkrise i Norge

Europa står nu over for en alvorlig energikrise, og der er planer om at håndtere en kommende vinter, hvor der kan være for lidt gas. Der kommer udfordringen med høje elpriser oven på gaskrisen. I Norge er gas ikke et problem, og den politiske diskussion handler primært om, at elprisen er for høj.

For selvom Statnett har meldt ud, at der er 5-20 procents chance for elrationering, er der få tegn på, at nordmænd og norske politikere er bekymrede for, at det rent faktisk kan blive et reelt problem. Som situationen er nu, er der også større sandsynlighed for, at det går godt, end at det går dårligt, men det er på ingen måde helt usandsynligt, at det også kan gå galt i Norge.

Som udgangspunkt har Norge meget lidt fleksibelt elforbrug, og historisk har nordmænds elforbrug fulgt vejret og ikke prisen. Det betyder, at elforbruget er højt, når det er koldt, uanset om elprisen er høj eller lav.

Private husstande får et relativt generøst eltilskud, men det gælder ikke erhvervslivet. Der kan man sagtens mærke de høje elpriser, og nu er der begyndt at komme meldinger om midlertidige og permanente nedlukninger.

Denne form for ”efterspørgselsødelæggelse” kan bidrage til, at Norge kan opretholde den nødvendige fyldningsgrad i vandmagasinerne selv med mere eksport end import over udenlandskablerne.

Markedet forventer en længere energikrise

Der er stor usikkerhed om, hvordan Europa klarer sig gennem den kommende vinter, og det har derfor meget at sige, hvilken slags vinter det bliver. Analysechef Jarand Rystad i Rystad Energy har tidligere sagt til EnergiWatch, at et fugtigt efterår og en mild vinter vil give en lille krise, mens et tørt efterår og en kold vinter vil føre til en stor krise.

Meget af fokus i både Europa og Norge er derfor rettet mod den kommende vinter, og i Norge er der også fokus på foråret, indtil snesmeltningen fylder vandmagasinerne igen.

Det er dog langt fra sikkert, at problemerne er overstået, hvis bare Europa kommer igennem vinteren. For meget tyder på, at det kun er den første af flere udfordrende vintre.

Med dagens priser på futuresmarkederne er der intet tegn på, at markedet tror, ​​at dette forsvinder i den nærmeste fremtid. Tværtimod handles både gas og el nu til absolut ekstreme prisniveauer i de langsigtede futureskontrakter. Hvis markedet er rigtigt, vil det være meget krævende at genopfylde norske vandmagasiner.

Hvis ikke Europas energikrise forsvinder, er det derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt Norge løber tør for vand, men hvornår.

I så fald kan den dominerende norske justerbare vandkraft gå fra at være Norges store fordel til at blive en stor vejrafhængig ulempe. For det hjælper ikke at tjene gode penge på energikrisen, hvis vandmagasinerne løber tør, og der ikke er strøm nok at købe på elmarkedet.