Bredt flertal øger bornholmsk energiø til 3 GW

Der er indgået aftale om at udvide den kommende energiø på Bornholm fra 2 til 3 GW. Samtidig forbindes anlægget med Tyskland, mens omkostninger også deles mellem de to lande.
Foto: Siemens Gamesa
Foto: Siemens Gamesa

Der er skruet op for ambitioner ved den folkekære klippeø. Et politisk flertal har nemlig aftalt, at Energiø Bornholm skal udvides fra 2 til 3 GW, hvor møllerne fortsat skal være idriftsat i 2030.

Ydermere fremgår det af en meddelelse, at der er indgået en politisk aftale mellem Danmark og Tyskland om et kabel, der skal forbinde den kommende energiø med netop nabolandet mod syd. På den måde vil det være muligt at sende strøm fra energiøen til det tyske elnet, hvorfra strømmen så kan flyttes videre ud i Europa.

"Med udvidelsen af Energiø Bornholm og forbindelsen til Tyskland skruer vi op for udbygningen af vedvarende energi. Det er afgørende for klimaet, men også helt afgørende for Europas energiuafhængig fra Rusland. Det understreger endnu en gang Danmarks rolle som globalt grønt foregangsland," udtaler Dan Jørgensen, der er klima-, energi- og forsyningsminister i en meddelelse.

Deler omkostningerne

Aftalen med Tyskland betyder også, at omkostningerne – og gevinsterne – forbundet med energiøen bliver ligeligt fordelt mellem de to lande. Dermed står Danmark ikke alene med regningen for infrastrukturen.

"Det dansk-tysk samarbejde er et flagskibsprojekt. Den grønne strøm fra Energiø Bornholm vil supplere den nationale strømproduktion og reducere vores afhængighed af at importere fossil energi. Med sådanne projekter, indgået med vores europæiske partnere, indfrier vi to mål på samme tid: europæisk energisikkerhed og klimaneutralitet," lyder det fra Robert Habeck, der er Tysklands økonomi- og klimaminister.

Den konkrete og specifikke udformning af aftaleindholdet vil nu blive aftalt mellem Energinet og den tyske pendant 50Hertz.

Bag aftalen om udvidelsen står regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

Brancheorganisationer: Bornholmsk topmøde skal give øget tempoet

Regeringen bruger knap 300 mio. kr. på konsulenter til energiø 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også