EnergiWatch

Norges statsminister indkalder partiledere til møde om el-krise

Der er desperat mangel på strøm fra Sydnorges vandkraftværker, som står for en stor del af el-produktionen i området. Derfor har Norges statsminister indkaldt landet politiske ledere til et møde mandag.

Norges statsminister Jonas Gahr Støre | Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Manglen på strøm er nu så overhængende i det sydlige og mellemste Norge, at statsminister Jonas Gahr Støre har indkaldt de politiske partiers ledere til møde mandag morgen.

Et par timer senere vil Stortingets ledelse mødes for at vurdere, om man skal afbryde de folkevalgtes sommerferie for at kun behandle forslag til at løse den alvorlige krise.

Det bekræfter statsministeriet i Oslo over for Dagbladet.

Årsagen til krisen er, at der mangler vand i elvene i det sydlige del af Norge til de vandkraftværker, der står for en stor del af el-produktionen.

Det har drevet prisen på el i vejret i syd med rekordfart. Men i Nordnorge er situationen en helt anden. Her er der vand i elvene og nok til at producere strøm. Her ligger priserne per kilowatt meget langt under det øvrige Norge.

Men der mangler kabelforbindelser mellem Syd- og Nordnorge til at sikre lavere el-priser i de hårdest ramte områder.

Industrivirksomheder appellerer til regeringen om hurtigt at finde løsninger. Ellers kan det føre til lukning af arbejdspladser i den sydlige del af Norge.

De ønsker økonomisk støtte til virksomheder, der er trængt af de høje elpriser.

Myndigheder beder Equinor om ikke at lukke gaskraftværk

Olieeventyret runder 50 år, og der er stadig masser af gas i Nordsøen

En eventuel strømrationering kan få store konsekvenser for norsk gaseksport

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs