Dansk Industri: Det kan blive nødvendigt at rationere gas

Rusland meddelte i sidste uge, at rørledningen ville blive lukket i ti dage for at gennemføre vedligeholdelse. Men det er fortsat et åbent spørgsmål, om Rusland igen vil lade gassen flyde til EU.
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix.
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix.
MARKETWIRE

Vi står på kanten af en decideret gaskrise i Europa.

Sådan lyder det fra Dansk Industri (DI), efter at EU-Kommissionen onsdag har præsenteret sit forslag til at få EU-landene igennem en vinter med mangel på gas.

Forslaget kommer, dagen før gasrørledningen Nord Stream 1 efter planen skal genåbnes torsdag.

Rusland meddelte i sidste uge, at rørledningen ville blive lukket i ti dage for at gennemføre vedligeholdelse. Men det er fortsat et åbent spørgsmål, om Rusland igen vil lade gassen flyde til EU.

Situationen er kritisk, hvis Nord Stream 1 forbliver lukket, siger Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi.

”Det vil udløse en gaskrise i Tyskland, som vil sprede sig til hele Europa. Så er det ikke nok med en henstilling til, at vi skal bruge mindre gas. Det vil desværre blive nødvendigt at rationere gassen,” siger Troels Ranis.

Dermed peger han på, at det i værste fald kan blive nødvendigt at tage den mest kontroversielle del af EU-Kommissionens forslag i brug.

EU-Kommissionen lægger i første omgang op til, at EU-landene frivilligt skal reducere deres gasforbrug med 15 procent i perioden fra 1. august til 23. marts næste år.

Men opstår der en situation med stor mangel på gas eller høj efterspørgsel, ønsker EU-Kommissionen beføjelse til at indføre obligatoriske begrænsninger i EU-landenes forbrug.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarer om, at gasmangel på EU’s indre marked vil få konsekvenser for økonomien i alle EU-lande. Derfor er det nødvendigt, at alle EU-lande bidrager.

”I Danmark er der omkring 50 store virksomheder, som vil være de første til at miste forsyningen af gas,” siger Troels Ranis.

Det kan betyde, at produktionen må stoppe, hvilket vil koste mange millioner kroner i tabt omsætning og eksportindtægter. Virksomhederne har heldigvis længe været i gang med at finde alternativer til naturgasse”.

”Alle er klar over alvoren og arbejder på højtryk for at finde løsninger,” siger Troels Ranis.

Han peger dog samtidig på, at både virksomheder og forbrugere står over for meget høje priser på gas.

”Det vil trække penge ud af virksomhederne og svække forbrugernes købekraft. Allerede nu er gasprisen historisk høj, og vi må regne med, at prisen kan blive endnu højere - måske op til ti gange det historiske prisniveau. Det er alvorligt. Meget alvorligt,” siger Troels Ranis.

Håbet hos DI og EU-Kommissionen er, at Nord Stream 1 genåbner, og at EU-landene samtidig frivilligt reducerer deres forbrug. Det vil gøre det muligt at fylde gaslagrene op inden vinteren.

Ifølge Ursula von der Leyen er gaslagrene nu på 64 procent. Målet er at nå 80 procent inden november.

EU-Kommission ønsker magt til at tvinge gasforbrug ned

Medie: EU foreslår frivillig gasreduktion på 15 procent

Rusland på vej til at genstarte leverancer fra Nord Stream 1

Tysk gaskrise kan brede sig til danske selskaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også