EnergiWatch

Myndighederne jagter konkurrenter til Ørsted og CIP

En del af formålet med at udsætte udbuddet af energiøen i Nordsøen er at give tid til at flere muligheden for at byde, siger vicedirektør i Energistyrelsen, der samtidig har forladt ideen om at få bygget en stor ø.

Feriegæster nyder det rolige vejrlig på en kunstig ø midt ude i Nordsøen. Virkeligheden bliver dog måske ikke som i Vindøs illustration af Energiøen, efter myndighederne har besluttet at skalere ned for det, der skal udbydes. | Foto: VindØ

Interessen for den kommende energiø i Nordsøen har i årevis været massiv. Projektet er blevet omtalt fra det vestligste USA til det østligste Kina, den var uformel hovedperson, da Kommissionsformanden og den tyske kansler i forrige måned var i Esbjerg, og i den hjemlige debat er den vendt og drejet på alle leder og kanter. Selv illustrationstegningen af en mulig ø har været genstand for arkitektonisk kritik.

Men trods den megen omtale er der i virkeligheden ingen, der ved, hvordan den skal se ud. Det blev understreget i tirsdags, hvor Energistyrelsen annoncerede udskydelsen af udbuddet med et år til september 2023 for at kunne ”skabe det solide fundament” for øen.

Lidt klogere på udformningen gjorde styrelsens udmelding dog omverdenen. For i udmeldingen blev det slået utvetydigt fast, at projektet skal bygge på et ”fleksibelt ø-koncept”. Med andre ord lægger staten, der skal være medejer af øen, ikke just op til en teknologisk ferieø med all inclusive.

”Vi har forladt ideen om at bygge en stor, konsolideret ø,” konstaterer Energistyrelsens vicedirektør med ansvar for energiøen, Mogens Hagelskær.

”Det bliver stadig en fast, inddæmmet ø. Men frem for at bygge noget stort og tungt, hvor vi tror, at vi kan forudse, hvad der kommer til at ske om 40, 80 eller 120 år, så går vi over i en mindre ø, der etableres med den nødvendige fleksibilitet til at imødekomme den fremtidige udvikling og innovation.”

Forventer andre bydere

Konkret betyder det, at der stadig skal laves en sænkekasseø 80-100 kilometer ude i Nordsøen. Mens f.eks. Energinets transmissionsudstyr sættes op på platforme omkring øen. Hvilket samtidig har den sidegevinst, at der så kan udvikles på begge dele samtidig, så chancen for at holde planen om at gå i drift fra 2033 øges trods det forsinkede udbud.

Nedskaleringen tjener dog et andet og nok så vigtigt formål. For de to konsortier, der hidtil har meldt sig som interesserede bydere til øen, har ret forskellige tanker om udformningen; hvor det CIP-ledede konsortium ser en fuldt udbygget ø med indbygget plads til stenlagring og brintanlæg fra begyndelsen, foretrækker det Ørsted-ledede en mere minimalistisk ø, som der efter løbende behov kan slæbes yderligere elementer ud til.

Den mest trælse situation, man kan stå i som indkøber, er, hvis der ender med kun at være én byder.

Mogens Hagelskær, vicedirektør, Energistyrelsen

Ved at gå efter mindste fællesnævner satser Energistyrelsen på at øge chancen for, at begge konsortier byder. For så kan de respektivt bare føje yderligere tid efter eget ønske, behov og investeringslyst. Men i virkeligheden er håbet, at udbuddet ender med ikke at være begrænset til kun de to velkendte kombattanter.

Selv om de foruden at være de to største, danske udviklere også har allieret sig med de tilsvarende dominerende entreprenører og gravekoncerner – Aarslef og Van Oord samt MT Højgaard og Deme respektivt – tror Mogens Hagelskær da også på, at andre overvejer at byde sig til.

”Til den seneste markedsdialog deltog 20 aktører. Nogle er konsolideret i de to konsortier, der har meldt deres interesse, men der var også mange andre. Så jeg er sikker på, at når vi kan melde klart ud om processen og det tekniske setup, vil også andre kunne se energiøen som en interessant mulighed for at bygge i Danmark og komme tæt på hele forretningsområdet om kritisk infrastruktur,” siger han.

Skrøbeligt grundlag med to

Faktisk vil vicedirektøren gå så langt at hævde, at udskydelsen af udbuddet ikke kun var for at reducere risikoen for, at mindst en af de nuværende interesserede kunne falde fra på grund af designet. Men også delvist for at lokke andre til.

”Det vil ikke være at strække den,” konstaterer Mogens Hagelskær, der meget nødigt vil ende med en situation som i sin tid med Anholt, hvor kun Ørsted bød ind og endte med at få 112 øre/kWh i afregningspris.

”Den mest trælse situation, man kan stå i som indkøber, er, hvis der ender med kun at være én byder. Så det, at der kun er to konsoliderede konsortier, kunne man godt antage var et for skrøbeligt grundlag. Så vi har været nødt til at gøre en indsats for også at få andre bydere med i det setup, vi arbejder med.”

Foreløbigt er der dog stadig kun to kandidater. Tilbage i april 2020 meldte konsortiet bestående af Pensiondanmark, PFA, Andel sig med CIP som projektudvikler og Njord Group, der udgøres af Acciona, Boskalis, Deme og MT Højgaard, som EPC-leverandør. Senest har Shell meldt sin ankomst til konsortiet. Det andet består af Ørsed og ATP med Aarslef, Van Oord og Bouygues Construction som entreprenører.

Senere i år og igen til næste forår afholdes endnu to markedsdialoger. Foruden at give andre chancen for at sondere terrænet før udbuddet indledes, skal de også være med til af afklare risikoafdækningen og det tekniske design.

Hvordan det endelige fysiske design kommer til at se ud, står først klart, når vinderen kåres. Men trods nedskaleringen regner Energistyrelsens vicedirektør ikke med, at de arkitekturinteressede bliver skuffede af den grund.

”Uanset hvilken løsning, vi kommer i mål med, er jeg sikker på, at det nok skal blive æstetisk flot,” siger han og tilføjer med et grin:

”Og jeg er også sikker på, at der er flere holdninger til, hvad flot æstetik er.”

Udskudt udskydelse af energiøen er nu officiel

Ørsted og ATP vil udvide dansk energiø, så den kan give grøn strøm til 20 millioner husstande

Vindø-konsortium kritiserer regeringens tempo

CIP vælger storstilet hav-konsortium til energiø i Nordsøen

Ørsted og ATP vil byde på energi-øen i Nordsøen

Konsortium klar til at byde på energiø

Konsortium har plan for energiø på 10 GW

Ørsted vil gøre Bornholm til massiv energiø

Mere fra EnergiWatch

Aker BP vil udbygge for milliarder

Det norske olieselskab har onsdag leveret en udbygningsplan for olieprojektet Trell og Trine til det norske olie- og energiministerium, som ventes at omfatte 25 mio. tønder olieækvivalenter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs