EnergiWatch

Styrelsen ser ikke behov for flere teknologineutrale udbud

Selv med indførelse af producentbetaling vil det generelt ikke være nødvendigt at støtte sol, landvind og kystnære parker gennem udbud. Der er dog ikke taget højde for PTX-udbygningens effekter.

Overgaard-projektet i Kronjylland blev repoweret med støtte fra de første teknologineutrale udbud. Udviklingen er dog løbet fra den slags, mener Energistyrelsen. | Foto: SE Blue Renewables

Den, der gemmer til natten, gemmer som bekendt til katten. Da de danske myndigheder efter et års forsinkelse afholdt det tredje teknologineutrale udbud sidste år, var der ikke en eneste byder i puljen på de 1,2 mia. kr. Imidlertid er det langt fra sikkert, at projektudviklerne kan se frem til at få tilbudt den støtte i det kommende udbud – endsige de 1,8 mia. kr., der er aftalt afsat til udbud i år, næste år og i 2024.

I hvert fald konkluderer Energistyrelsen i en ny analyse, at "der ikke er behov for at videreføre de teknologineutrale udbud efter 2021".

Konklusionen baserer sig på, at omkostningerne til at etablere vedvarende energi "er faldet markant i de seneste år og forventes fortsat at falde". Samt at der over de seneste år er taget beslutning om opførelse af adskillige især solparker uden direkte støtte. Disse finansieres typisk gennem elkøbsaftaler, og styrelsen bemærker da også, at sållede markedsmæssige muligheder for at sikre VE-projekter "vurderes gode".

Foto: Energistyrelsen
Foto: Energistyrelsen

Når der ikke var nogle bydere i sidste års udbud, vurderer styrelsen da også, at "det primært kan tilskrives, at VE-projekter opstilles støttefrit" samt at mange projekter var blevet fremrykket. De eventuelt fremrykkede projekter begrundes imidlertid så med det, der var store dele af industrens forklaring på den manglende deltagelse: Afskaffelsen af udligningsordningen.

Da udbuddet blev gennemført sidste år skete det således midt i krigstågerne om, hvem der fremover skulle svare omkostningen til at nettilslutte parkerne. En regning der historisk er blevet samlet op af de kollektive tariffer, men som et politisk flertal har besluttet fra næste år skal betales af producenterne selv. Hvilket ifølge flere af udviklerne vil erodere forretningsplanen for mange planlagte projekter.

Rentable - også med producentbetaling

Den præcise udformning af en producentbetaling henholdsvist i distributions- og transmissionsnettet er aktuelt i høring. Men Energistyrelsen forventer, at tilslutningsbidrag, indfødningstarif mv. vil medføre øgede levetidsomkostninger på 0,5-5,7 øre/kWh – afhængigt af, om det er sol eller vind; om hvilket net, der tilsluttes, samt hvorvidt det er i et produktions- eller forbrugsdomineret område.

Energistyrelsen vurderer dog, at fortsatte reduktioner i omkostninger frem mod 2030 vil gøre projekterne rentable "også med de kommende producenttariffer". Det noteres dog, at fortsat støtte potentielt kunne understøtte projekter, der ellers ville blive skrottet "bl.a. pga. de kommende producentbetalinger" – om end det bemærkes, at det omvendt også ville risikere at tildele støtte til projekter, der alligevel ville blive bygget.

De seneste års globale udvikler har dog på flere fronter rokket ved en permanent fremskrivning af status quo. Det gælder på den ene side de fortsatte problemer i forsyningskæden med stærkt stigende priser, der har fået i hvert fald vindmølleproducenterne til at barsle højere priser for deres udstyr. På den anden side er også elpriserne steget til et historisk højt niveau, hvorved et øjebliksbillede da heller ikke tilsiger støttebehov.

PTX kan øge støttebehov

Endelig forventes der dog også en tredje udvikling, der kan have indvirkning på støttebehovet; udbygningen af Power-to-X-anlæg. I foråret blev et politisk flertal enig om at stile efter etableringen af 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030, og analysen tager ikke højde for den yderligere efterspørgsel efter vedvarende energi, det vil medføre. Men det "kan øge behovet for støtte VE-anlæg, som leverer elektricitet til andet forbrug".

Allerede efter det forrige, fejlslagne udbud nåede industrien imidlertid til samme konklusion, som Energistyrelsen nu er kommet til. Her slog blandt andet Dansk Energi fast, at de teknologineutrale udbud burde kasseres.

Dog skal det i branchens optik langt fra være ensbetydende med, at de gemte penge blot skal kanaliseres over i statskatten. Derimod var holdningen i hvert fald sidste år, at de afsatte milliarder i stedet skal anvendes til at forlænge eller fasttømre den overgangsordning, der frem til udgangen af i år finansierer nettilslutningen.

Regeringen åbner for at diskutere producentbetaling

Wind Denmark jubler over tomt udbud

Dansk udbud ender i forventet fiasko

Milliardudbud sættes igang til fravær af begejstring

Mere fra EnergiWatch

Shell afviser at forholde sig til sviner mod dansk raffinaderi

Crossbridge Energy undersøgte raffinaderiet fuldt ud forud for overtagelsen, siger talsperson fra Shell. Talspersonen forholder sig imidlertid ikke til, at raffinaderiet kritiseres i hårde vendinger i en intern mail sendt af en kommunikationsansat hos Shell.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs