EnergiWatch

Danmarks største spildevandsselskab til energibranchen: Tænk os med i Power-to-X

Adm. direktør i Biofos John Buur Christensen mener, at renset spildevand kan være en af løsningerne på det massive vandforbrug, der ventes at komme med fremtidens power-to-X-anlæg.

Foto: Biofos/PR

Der er store synergier at hente ved at lade den danske spildevandssektor indgå som partner i de Power-to-X-projekter, der fremover ventes at skulle producere betydelige mængder brændstoffer fra grøn overskudsstrøm.

Det mener adm. direktør i Danmarks største spildevandsselskab, Biofos, der slår til lyd for at inddrage sektoren i planlægningen af fremtidens anlæg.

”Som direktør for Danmarks største spildevandsvirksomhed føles det mig nærmest magtpåliggende at række ud til jer i energibranchen med budskabet om, at spildevandsbranchen, som i forvejen understøtter den grønne omstilling, bør tænkes ind i de mange power to x-initiativer, som utvivlsomt vil blive iværksat i de kommende år i forlængelse af den strategi for power to x, som Folketinget for nylig har offentliggjort,” skriver John Buur Christiansen, adm. direktør i Biofos, i et indlæg på Energy Supply.

Han påpeger, at power to x-anlæggene bruger store mængder vand til i sin såkaldte hydrolyseproces, og at Biofos – der i 2021 selv rensede 115 mio. kubikmeter spildevand i hovedstadsområdet – og andre spildevandsaktører via rørledninger vil kunne sende det rensede spildevand over til brug på PtX-anlæggene.

Samtidig vil ilten, der opstår ved spaltningen i hydrolyseprocessen, kunne anvendes direkte i den biologiske rensning af spildevand, påpeger han.

På ministerens bord

Vandforbruget for Power-to-X-anlæggene er blevet særlig relevant, efter regeringen i december lancerede sin strategi for området.

Her er der fastsat et mål om at etablere mellem fire og seks gigawatt elektrolysekapacitet i Danmark i 2030.

Ifølge Energistyrelsens beregninger vil vandforbruget ved en sådan kapacitet ligge på mellem 3,5-5,5 mio. kubikmeter vand om året.

Spørgsmålet havnede i januar på bordet hos miljøminister Lea Wermelins (S), der understregede, at vandforbruget og den nødvendige vandkvalitet er ”et vigtigt parameter ved udformning og placering af kommende PtX-anlæg, som skal medtages på samme måde som den øvrige infrastruktur, når der designes anlæg.”

Over for nichemediet Watertech har projektleder Kim Stenholdt Madsen fra forsyningsselskabet Din Forsyning i Esbjerg fortalt, at man endnu ikke har truffet beslutning om, hvordan leverancen af renset spildevand eventuelt vil skulle foregå, når selskabet efter alt at dømme får det schweiziske PtX-selskaber H2 Energy Europe som vandkunde i fremtiden.

”Det er en mulighed, at DIN Forsyning kan gå ind og udføre denne rensning helt eller delvis. DIN Forsyning holder sig orienteret teknologierne og mulighederne,” skrev Kim Stenholdt Madsen til mediet.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

H2 Energy efterlyser politisk mod og høj CO2-afgift

Danmark er med i internationalt brintsamarbejde

Mere fra EnergiWatch

CIP-fond tildeler spansk udvikler halv milliard

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har netop fundet den første investering fra milliardfonden CI Green Credit Fund I, hvor infrastrukturfonden udsteder lån på 520 mio. kr. til spanske Capital Energy.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs