DI: 150 GW kræver hurtig og konkret handling

Hvis kapaciteten i Nordsøen skal tidobles inden 2050, kræver det hurtig handling fra politikere, lyder det fra Dansk Industri.
Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI. | Foto: DI
Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI. | Foto: DI

Onsdag samler ledere fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien sig i Esbjerg, hvor omdrejningspunktet er planer om at etablere 10.000 vindmøller i Nordsøen inden 2050 med en samlet kapacitet på mindst 150 GW.

Hos Dansk Industri (DI) ser man også gode perspektiver i udmeldingen fra de fire lande, men understreger behovet for, at der skal handles nu, hvis målet skal nås.

"Der er meget på spil her. Det handler om at undgå alvorlige klimaforandringer. Det handler om at gøre Europa uafhængig af russisk olie og gas. Og det handler om at give danske og europæiske virksomheder en førerposition i den globale grønne omstilling," siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Erklæringen mellem de fire lande, der går under navnet Esbjerg-erklæringen, indeholder også et mål om at nå mindst 65 GW havvind i 2030. Nu er næste udfordring blot at få sat processerne i gang, så man når det til tiden.

"Industrien er klar til at gå i gang, lige så snart myndighederne har sat rammerne og udpeget de områder, hvor vindmøllerne kan stå. Vi mangler grøn strøm, så det er bare om at komme i gang," siger Emil Fannike Kiær.

Stor plan for havvind kan skabe tusindvis af arbejdspladser

Historisk grønt energisats: Europæisk firkløver vil tidoble udbygningen af havvind i Nordsøen

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også