Skatteminister: Billigst at lukke Aalborg Portland

Aalborg Portland er Danmarks største udleder af CO2, men får særbehandling af regeringen for at overleve.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

I regeringens udspil til en CO2-afgift får blandt andre cementproducenten Aalborg Portland særbehandling og en lavere afgift end de fleste andre. Samtidig vil selskabet modtage støtte til grøn omstilling.

Det rejser en række spørgsmål til de ministre, der tirsdag præsenterer regeringens udspil.

"At lade Aalborg Portland lukke ville være en billig måde at løse opgaven med at nedbringe CO2-udledningen på. Men så når vi ikke formålet."

"For så lukker vi arbejdspladser, og CO2-udledningen flytter til udlandet," siger skatteminister Jeppe Bruus (S) på pressemødet.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) henviser til, at det er en forudsætning i klimaloven, der pålægger Danmark at mindske sit CO2-udslip med 70 procent i 2030, at det ikke må koste arbejdspladser.

"Det står i klimaloven, at reduktionerne ikke må ske på bekostning af arbejdspladser og vækst. Og med lækage (at udledning bare flytter geografisk red.) til følge," siger han.

Dan Jørgensen siger desuden, at den forventede milliardrabat og statsstøtte til grøn omstilling til Aalborg Portland, vil ske med krav om, at man udvikler klimaløsninger og CO2-indfangning, der mindsker udledningen på sigt.

Og det er også regeringens svar på, hvorfor det er så skidt at flytte cementproduktion til eksempelvis Tyskland, hvor det betydeligt mindre klimabelastende at producere det.

"Hvis vi bare lader virksomheder lukke og flytte til udlandet, så skubber vi ikke på den teknologiske udvikling, vi gerne vil have."

"Vi har højere ambitioner, fordi vi gerne vil udvikle løsninger i Danmark, som andre kan bruge," siger Dan Jørgensen.

De fem største udledere i Danmark står for over 40 procent at industriens samlede udledning. Derfor er det selvsagt et stort fokus på deres omstilling.

"Den billigste og mest effektive måde at mindske udledningen på ville være at lukke de fem. Men jeg tror vi har dækket, hvorfor det ikke er en løsning," siger Jeppe Bruus.

Dansk Erhverv efterlyser økonomisk hjælp til grøn omstilling

Regeringen foreslår CO2-afgift på 750 kroner per ton 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også