Regeringen snart klar med udspil for at lukke for russisk gas

Efter påske præsenterer regeringen et udspil til hurtigere grøn omstilling og mere vedvarende energi.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU

Danmark skal blive ved med at fastholde det hårde pres på Rusland ved hurtigst muligt at blive uafhængig af russisk gas.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) fra Folketingets talerstol under tirsdagens partilederdebat.

Om få uger vil regeringen præsentere et reformudspil, som blandt andet på sigt skal gøre Danmark uafhængig af russisk gas.

"Efter påske vil regeringen præsentere udspillet "Danmark kan mere 2", hvor vi vil komme med nogle af vores forslag til en ambitiøs og hurtigere grøn omstilling, mere vedvarende energi, og hurtigere uafhængighed af russisk gas," siger Mette Frederiksen.

"Her til gavn for klimaet og sikkerheden, men også for den enkelte forbruger. og vigtigst af alt for freden og for friheden i Europa," siger hun.

I lyset af krigen i Ukraine er der kommet et større behov for at fremskynde udfasningen af især russisk gas.

Partierne bag forsvarsaftalen - det såkaldte nationale kompromis - er også blevet enige om hurtigst muligt at drøfte tiltag, der kan gøre Danmark uafhængig af russisk gas.

Flere partier - særligt Venstre og De Radikale - presser i øjeblikket på, for at regeringen tager initiativ til at komme i gang med det arbejde.

"Der er grund til, at vi hurtigst muligt slipper af med den afhængighed af en krigsforbryder, som vi ikke har noget som helst ønske om at understøtte," siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Han spørger statsministeren om, hvornår hun forventer, at Danmark kan gøre sig fri af den russiske gas.

"Jeg tør ikke sætte en præcis dato på, men det er selvfølgelig noget, vi ser ind i sammen. Vi skal komme så tæt på så hurtigt som overhovedet muligt," siger Mette Frederiksen.

"Vi kommer med vores overvejelser efter påske, og så går forhandlingerne i gang umiddelbart efter, også med hensyn til den grønne skattereform."

Putin kræver gas betalt i rubler ellers lukkes hanerne

Gazprom leverer fortsat gas til EU trods trussel fra Putin

Tyskland skruer op for gasberedskabet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også