USA og Storbritannien fjerner told og slutter fred i stålkrig

USA og Storbritannien har indgået en aftale om at droppe told på handel med stål og aluminium mellem de to.
Foto: FRANCOIS LO PRESTI/AFP / AFP
Foto: FRANCOIS LO PRESTI/AFP / AFP
AF RITZAU

USA og Storbritannien har sluttet fred i handelskrigen, hvor de to lande havde indført store toldafgifter på handel med stål og aluminium mellem de to lande.

Det oplyser USA's handelsminister, Gina Raimondo, i en skriftlig udtalelse.

USA's tidligere præsident Donald Trump eskalerede i 2018 konflikten mellem de to lande, da han indførte toldafgifter på henholdsvis 25 procent og 10 procent for britisk stål og aluminium.

Storbritannien svarede igen med toldafgifter på import af amerikansk stål og aluminium, og siden har de to lande ikke kunnet løse deres uenigheder.

Men det er nu blot et kapitel i historien, siger Gina Raimondo.

"Ved at lade toldfri stål og aluminium fra Storbritannien flyde frit, lukker vi afstanden mellem udbud og efterspørgsel af disse produkter i USA."

"Og ved at fjerne Storbritanniens gengældelsesafgifter genåbner vi det britiske marked for vores elskede amerikanske produkter," siger hun.

Aftalen mellem de to lande gør, at Storbritannien igen kan konkurrere om ståleksport med EU, som USA's nuværende præsident, Joe Biden, ophævede afgifterne for i 2019.

Donald Trump indførte i sin tid tolden som en del af flere tiltag for at bremse Kinas vækst.

Og i den nye aftale er der da også en betingelse fra USA om, at Storbritannien går ståleksporterende selskaber ekstra efter i sømmene, hvis de er ejede af kinesiske selskaber.

Aftalen fordrer, at enhver stålproducent, som er "ejet af en kinesisk aktør skal underlægges et skærpet finansielt tilsyn for at undersøge den kinesiske stats indflydelse på virksomheden".

Nu rammer sanktionerne russisk stål: "Det presser nogle værdikæder, som i forvejen er helt ude i tovene"

Grøn norsk stålsatsning kalder på ny vindenergi  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også