Energiminister afviser at genåbne aftale om varmecheck

Aftalen om at give 320.000 udvalgte husstande en engangscheck på 3.750 kr. er fortsat god, mener Dan Jørgensen, der peger på at også andet end energipriserne er steget.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
RITZAU

Aftalen om en varmecheck bliver ikke genåbnet trods opfordringer fra oppositionspartier, en boligøkonom og to af partierne bag aftalen. Det afviser klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i et skriftligt svar onsdag.

"Vi mener stadig, at det er en god aftale, som giver en økonomisk håndsrækning til 320.000 danske hjem," skriver han.

"Selvfølgelig lytter vi gerne til partierne og deres ønsker, men vi kommer ikke til at genåbne aftalen om varmechecken."

Aftalen blev indgået 11. februar og mangler stadig at blive til et lovforslag, der kan vedtages.

Ifølge aftalen skal en udvalgt gruppe på 320.000 husstande have en engangscheck på 3.750 kroner.

"Nu koncentrerer vi os om at gennemføre det, vi har besluttet. Siden vi indgik aftalen, er der udbrudt krig i Europa," skriver Dan Jørgensen i sit skriftlige svar.

"Vi ser også prisstigninger, der er langt bredere end energipriser, og situationen er hele tiden under udvikling. Det er altså ikke en ren varmediskussion længere."

Oppositionspartier såsom Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti var utilfredse med aftalen i første omgang og er derfor ikke med i den.

De har opfordret til, at man udvider aftalens omfang, eftersom energipriserne har udviklet særligt som følge af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar.

Samme appel er kommet fra Curt Liliegreen, der er økonom ved Boligøkonomisk Videnscenter.

Han har blandt andet talt for, at aftalen hjælper for få mennesker, når man tager udviklingen i priserne på forskellige energiformer i betragtning.

Også Enhedslisten og Alternativet, der begge er med i aftalen, har talt for at genåbne aftalen eller lave en tillægsaftale.

Omtrent 320.000 husstande får varmehjælp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også