Medier: Norge får ny olie- og energiminister

Efter blot fire måneder på posten som olie- og energiminster flytter Marte Mjøs Persen ministerie, mens Terje Lien Aasland overtager energiposten.
Foto: NTB/via REUTERS / X02351
Foto: NTB/via REUTERS / X02351

Siden midten af november har Marte Mjøs Persen siddet på posten som olie- og energiminister, men allerede nu ser det ud til, at hun skal flytte kontor. I stedet skal hun være inkluderings- og arbejdsminister, mens Terje Lien Aalsland skal overtage rollen som olie- og energiminister.

Det skriver flere norske medier, herunder TV 2.

Det forventes at blive præsenteret på et ekstraordinært statsråd kl. 13.00 mandag.

Der har været en del gisninger om, hvem der nu skulle sidde som arbejdsminister, efter Hadia Tajik valgte at trække sig fra posten onsdag. Søndag trak hun sig ligeledes fra rollen som partiets næsteleder. Det sker i kølvandet på, at norske medier har afdækket, at hun i perioden 2006-2010 fik tildelt en skattefri pendlerbolig baseret på en lejekontrakt hun aldrig har benyttet.

Marte Mjøs Persen har også tiltrukket en del opmærksomhed på posten som olie- og energiminister. Det skyldes, at tilbage i 2020 udtalte sig yderst kritisk om landvindparker.

"Det hedder så pænt vindparker. Sandheden er, at det er industriområder, og et industriområde hører ikke hjemme i et sårbart fjeldområde," sagde Marte Mjøs Persen til Bergens Tidende i november 2020.

En pointe hun gentog på et norsk folkemøde i maj.

Hendes afløser, Terje Lien Aasland, har siddet i Stortinget siden 2005. Han har været medlem af energi- og miljøkomiteen af flere omgange, og blev valgt som leder af selvsamme komite i efteråret 2021.

Norsk energiminister er kritisk overfor landvind

Ny norsk regering er på plads

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også