Danmark og Tyskland vil styrke samarbejdet om havvind

Danmark og Tyskland skal intensivere samarbejdet om havvind, siger forbundskansler Olaf Scholz efter møde med dansk statsminister.
Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix
RITZAU

Danmark er blandt de lande i verden, der har de højest ambitioner, når det gælder havvind. Det kan måske bane vejen for et styrket samarbejde med Tyskland på klimaområdet.

Efter en arbejdsfrokost onsdag i Berlin, siger den tyske forbundskansler Olaf Scholz og den danske statsminister Mette Frederiksen (S), at man har et fælles ønske om at styrke klimasamarbejdet.

"Vi har talt havvindenergi, hvor vi ønsker at intensivere samarbejdet. Vi har fælles ambitioner på klimaområdet, og som naboer har vi de samme teknologiske forestillinger om fremtiden," siger Olaf Scholz.

Han går dog ikke yderligere i detaljer med indholdet i samarbejdet, men set fra dansk industris side er udtalelserne muligvis en åbning for yderligere eksport af danske havvindmøller.

Tyskland står med et enormt energibehov, efter at tidligere forbundskansler Angela Merkel besluttede at afvikle Tysklands atomkraft.

Siden har krisen i Ukraine demonstreret, at Tysklands stigende afhængighed af russisk gas er fyldt med dilemmaer.

Også Mette Frederiksen ser mulighed for et tættere klimasamarbejde mellem Danmark og Tyskland. På pressemødet i Berlin siger hun:

"Jeg er glad for, at vi har fået en ny tysk regering, der har sat meget høje mål på klimaområdet. Det er vigtigt for Europa, at et af de store lande for alvor kaster sig ind i kampen på klimaområdet," siger Mette Frederiksen.

Hun fremhæver også vedvarende energi som oplagt at samarbejde om.

"Jeg synes også, at det er meget spændende tanker om at lave en klimaklub for de mest ambitiøse lande i verden. Det er klart, at set med danske briller med vores meget høje mål om 70 procents reduktion i CO2-udledninger allerede i 2030, så tager vi gerne del i det arbejde," siger Mette Frederiksen.

Den nye tyske forbundskansler står i spidsen for en koalition, der udover SPD og det liberale FDP også rummer partiet De Grønne. Det har været med til at gøre den nye tyske regerings politik mere grøn.

Tyskland truer Rusland med at lukke Nord Stream 2 

Tyske klimaplaner sætter dansk energi under pres – selv hvis de forbliver luftkasteller 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også