Partier stiller krav i varmeforhandlinger: Gasfyr skal udfases

Støttepartier vil udfase gasfyr til mere klimavenlige løsninger og kobler det til forhandlinger om varmecheck.
Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP
Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP
AF RITZAU

Det er bare gas, men De Radikale mener, at opvarmningsformen har betydning for klimaet, borgernes økonomi og sikkerheden i Europa.

Derfor stiller partiet nu et modkrav i forhandlingerne om en varmecheck, før partiet vil gå med i en aftale. Det siger energiordfører Rasmus Helveg Petersen (R).

"Det er vores betingelse for at støtte varmehjælp, at vi stopper installation af nye gasfyr og udfaser gas til varme. Det skal vi gøre for klimaets skyld, den europæiske stabilitet og sikkerheds skyld og selvfølgelig økonomien," siger han.

Ellers vil partiet ikke være med i en eventuel aftale, der giver en skattefri check til de familier, som er hårdest ramt af de høje energipriser.

"Nej, det er vores krav, at vi får en ordentlig gasløsning på længere sigt, som rækker længere frem end en her og nu-løsning," siger han.

Han fremhæver, at gas er en fossil energiform, så aftalen understøtter, at folk bruger gas, som ikke er den mest miljøvenlige opvarmningsform.

De Radikale kræver en plan for udfasning af de omkring 380.000 naturgasfyr i Danmark, og at regeringen tager sagen op med EU-Kommissionen, da unionens regler står i vejen.

Derfor forestiller Helveg Petersen sig en hensigtserklæring fra regeringen om, at den vil kæmpe for, at Danmark får lov at udfase gas til rumopvarmning.

Borgere skal selv betale for at skrotte gasfyret.

"Grundlæggende skal man selv betale for sin varmekilde, men der er forskellige måder at få tilskud på," siger Rasmus Helveg Petersen, der påpeger, at andre varmekilder er billigere.

SF har foreslået en klimaafgift på 50.000 kroner, hvis man erstatter sit gamle naturgasfyr med et nyt. Partiet vil gerne være med i kravet til en aftale.

- Det er helt oplagt at koble akut varmehjælp med et øget tempo af den grønne omstilling for at sende naturgassen på pension. I SF har vi længe ment, at der skulle være et stop, og vi er rigtig glade for, at det nu er en del af forhandlingerne, siger energiordfører Signe Munk (SF).

Også Enhedslisten er åben for idéen.

"Det er underligt, at man kan installere gasfyr i 2022, men der sker faktisk i ret stor stil. Det er lovligt i EU at sælge gasfyr, og vi vil gerne have stoppet for nye installationer hurtigst muligt," siger energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Klimaminister afviser blåt krav om at sænke elafgifterne

Blå partier vil give alle med forhøjet varmeregning hjælp 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også