Over de seneste uger har debatten om atomkraftværker fyldt mere i medierne, end den har gjort i mange år. Og spørger man en af Danmarks mest vidende mænd om netop atomkraft, er det noget, han har ønsket sig i lang tid.

"Jeg tror ikke på, at vi får en grøn omstilling uden atomkraft. De internationale studier, jeg har set, har alle sammen et element af atomkraft med i deres teknologifremskrivninger. I dag er atomkraft den eneste teknologi, vi kender, som kan levere CO2-neutral strøm døgnet rundt, og som samtidig kan skaleres globalt," siger Bent Lauritzen, der er sektionsleder for DTU Fysik. Han fortsætter:

"Jeg synes derfor, at når FN i en rapport sidste år har konkluderet, at vi ikke kan komme i mål med den grønne omstilling uden atomkraft, så skal vi også være villige til at diskutere, om vi skal have atomkraft i Danmark."

Professoren tilføjer, at vi i det mindst bør kunne have en åben diskussion om, hvorvidt vi skal have atomkraft i Danmark.

Noget af det, vi bør overveje, mener han, er den eksisterende energiinfrastruktur, de vedvarende energikilder, vi allerede har, og økonomien i at bygge atomkraftværker kontra at bygge flere vindmøller og solceller.

Stabil energiforsyning

I takt med at vedvarende energi kommer til at overtage mere og mere fra fossile energikilder, vil der også komme større udsving i energiproduktionen. Af samme årsag er det derfor nødvendigt at finde løsninger, som kan være backup til vindmøller og solceller.

Bent Lauritzen mener, at det fremtidige energimiks skal bestå af en blanding af vedvarende energi og atomkraft, da det vil være den billigste løsning. Det bygger han blandt andet på en rapport udgivet af MIT.

"Vi har et samfund, som er baseret på, at vi skal have strøm hele tiden. Lige nu oplever vi, at priserne på naturgas og strøm er steget helt vildt. Det er der mange forskellige forklaringer på det, men de peger alle sammen på, at der er et forsyningsproblem," siger han og fortsætter:

"Med atomkraft vil man få en stabil energikilde, som bidrager til forsyningssikkerheden. Målet med den grønne omstilling er netop at få en stabil energiforsyning, som ikke belaster miljøet og klimaet, som ikke bruger for mange ressourcer og som er til at betale."

Dyrt, farligt og langsomt

Fortalerne for atomkraft mødes tit af modargumenter om, at det er utrolig dyrt at bygge og drive et atomkraftværk. Det tager også lang tid at bygge et atomkraftværk. Og hvis der sker en ulykke, kan konsekvenserne være fatale, samtidig med at det radioaktive afflad kan være svært at håndtere.

Bent Lauritzen mener ikke nødvendigvis, at det behøver at være sådan.

Ifølge ham sammenligner man prisen på to ting, som ikke kan sammenlignes. Normalt sammenligner man de samlede omkostninger i forhold til produktionen af strøm. Hvis man bruger den regnemetode, så er det billigst at opstille landvindmøller.

Men det er kun en del af historien, for når det ikke blæser, er der stadigvæk brug for strøm. Derfor skal man også se på nytteværdien af strømmen, mener han. 

"Strømmen fra vindmøller har en høj nytteværdi, når man har få vindmøller. Men jo flere vindmøller man har, jo mere falder nytteværdien, fordi vindmøllerne har det med at dreje rundt på samme tidspunkt. Derfor når man til sidst når et punkt, hvor man ikke kan bruge den ekstra strøm, og man kan endnu ikke lagre den," siger Bent Lauritzen. 

Dog er et af håbene for fremtiden, at den hastigt udviklende PTX-industri skal være med til at løse problemet med at lagre strømmen fra vindmøller, når de producerer mere strøm, end der bruges.

Men det giver Bent Lauritzen ikke meget for. Han påpeger, at der endnu ikke er integreret fuldskala PTX-anlæg, og samtidig skal PTX også bruges til at producere grønne brændstoffer.    

Langsom proces

I Finland tændte man for landets længe ventede atomkraftværk, Olkiluoto 3, lige op til jul. Egentlig skulle anlægget oprindeligt være åbnet tilbage i 2009. Det har betydet, at det ikke kun er tidsplanen, som er skredet, men også prisen på byggeriet er løbet op i godt og vel 60 mia. kr.

Det er ikke kun finnerne, som har det problem. I England er man også ved at bygge det 3,2 GW store atomkraftværket, Hinkley Point C, som skulle have været klar i 2023 og kostet 18 mia. pund (161 mia. kr.). Det er dog også blevet udskudt igen og igen, samtidig med at prisen er steget.

Bent Lauritzen ser alligevel muligheder for, at atomkraftværker kan bygges til prisen, og hurtigere end de seneste europæiske kraftværker.

"I Europa har mange værker været dyrere end planlagt, men det behøver ikke at være sådan. Der er andre steder i verden, hvor de bygger dem væsentligt billigere. I 1980'erne blev atomkraft udbygget med meget stor hastighed, og hvis man begyndte at bygge atomkraftværker med samme hastighed i Europa igen, ville prisen falde og effektiviteten stige," siger han.

Ligeledes påpeger han, at man i dag arbejder på at bygge såkaldte modulære reaktorer, der er i en størrelse, der gør det muligt at producere delene på fabrikker og derefter samle det på stedet. Det er dog endnu kun blevet udført i praksis af Rusland, som har bygget et flydende atomkraftværk.

Farligt affald

Ifølge Bent Lauritzen efterlader et atomkraftværk så lille en mængde affald, at det endnu ikke er et akut problem.

"Man ved, hvad man skal gøre med affaldet, men det er bare ikke implementeret endnu. Og når det ikke er implementeret endnu, så er det delvist fordi, at det ikke er et akut problem nu," siger han.

"Det kan være et etisk problem, at vi ikke kan tillade os at efterlade det til de næste generationer. Men der er ikke nogen tekniske grunde til, at affaldsproblemet skal løses nu. Og det er ikke fordi, at det ikke er farligt affald, men fordi, at mængderne er så små, at det er håndterbart."

Der findes endnu ingen slutdepoter til det højradioaktive brændselsaffald. Dog er det på vej i Sverige og Finland, og særligt Finland ventes snart at kunne tage deres slutdepot i brug.