EnergiWatch

Rådet for Grøn Omstilling skal have ny direktør

Efter fire år på posten som direktør for Rådet for Grøn Omstilling stopper Claus Ekman den 1. maj 2022. Han ser tilbage på en række store forandringer, der er gennemført i hans tid og efterlader et mere "nutidigt brand," ifølge ham selv.

Til maj er det slut for Claus Ekman, der i dag er afgående direktør for organisationen Rådet for Grøn Omstilling.

"Det har været fire fantastiske år, hvor jeg har lært enormt meget – både fagligt, ledelsesmæssigt og menneskeligt. Sekretariatet er et enormt stærkt fagligt team, som vinder mange sejre i den grønne sags tjeneste," siger Claus Ekman i en pressemeddelelse.

"Da jeg startede som direktør, stod rådet over for en række store forandringer. De er nu gennemført, og vi har udviklet os til et bedre og mere nutidigt brand. Det er også lykkedes os at sikre en rimelig økonomisk base de kommende par år, og derfor mener jeg, at det er et godt tidspunkt at give den grønne stafet videre."

I bestyrelsen er man glad for den udvikling, som Claus Ekman har stået i spidsen for.

"Rådet for Grøn Omstilling har de seneste fire år været igennem en større modernisering med Claus ved styrepinden. Vi er blevet en mere moderne organisation og har fået nyt navn, samtidigt med at vi har fastholdt vores solide faglige fundament og rolle som meningsdanner i debatten," siger Tue Damsø, forperson for bestyrelsen.

"Derfor vil jeg også gerne takke Claus. Ikke mindst for den store indsats, men også fordi han giver rådet videre i topform. Vi går nu i gang med en proces for at finde en afløser og sikre en fortsat stærk indsats for den grønne sag."

Det vides endnu ikke, hvem der skal overtage posten efter Claus Ekman.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Grønt råd efterspørger afgiftsændringer og nulemissionszoner

Råd: CO2-afgift behøver ikke koste danske job

Mere fra EnergiWatch

Ny analyse viser vigtigheden i at bygge og drive energisystemer samlet

I rapporten Systemperspektivanalyse 2022 slår Energinet fast, at det er nødvendigt at tænke på tværs af sektorer og i stedet udvikle og drive det som ét samlet system. Det vil give den maksimale værdiskabelse af den grønne omstilling samt opretholdelse af en høj dansk forsyningssikkerhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs