EnergiWatch

Klumme: Europa-Parlamentets miljøudvalg i "klima-korstog"

Europa-Parlamentet kæmper for en grænseudligningsafgift, der skal pålægges import fra lande med lavere klimakrav end EU, men det vil møde modstand fra både EU-virksomhederne og landene, det rammer, skriver seniorrådgiver i Tænketanken Europa i dette indlæg.

Foto: aalborgPortland/PR

Europa-Parlamentets miljøudvalgsrapportør har netop fremlagt en række ændringsforslag til Kommissionens oplæg til en EU CO2-grænseudligningsafgift, der skal pålægges ved import af CO2 tunge produkter til EU fra 3.lande med lavere klimakrav end EU.

Ændringsforslagene er vidtgående, og de vil møde modstand både fra lande uden for EU, der nu bliver ramt, men også fra EU´s virksomheder, der med forslaget vil miste de frie ETS-kvoter i hurtigere tempo end foreslået af Kommissionen.

Fastholder Europa-Parlamentet den linje, bliver det svært for EU at få vedtaget en CO2-grænseudligningsafgift (Carbon Border Adjustment Mechanism- CBAM) under det franske formandskab, som nu er planen.

Formålet med CBAM er at pålægge udvalgte importerede CO2-tunge produkter samme klimaafgifter, som pålægges disse produkter, når de produceres i EU. Sker det ikke, er der risiko for, at produktionen i EU med den strammere miljøpolitik vil flytte til udlandet – carbon leaking – og dermed undermineres EU´s miljøpolitik og produktion. Med en ambitiøs klimapolitik i EU er en CBAM nødvendig.

De vigtigste ændringsforslag fra rapportøren i Europaparlamentets miljøudvalg er flg.:

For det første foreslås flere produkter omfattet af CBAM. Kommissionen foreslog til start produkterne cement, kunstgødning, jern og stål, aluminium og elektricitet. Nu tilføjes visse organiske kemikalier, hydrogen og polymer. CBAM foreslås også at træde i kraft allerede start 2025, hvor kommissionen foreslog start 2026. Dette vil give øget beskyttelse til EU-producenterne, men ramme udenlandske eksportører hårdere, så protesterne fra tredjelande vil vokse.

For det andet foreslås, at EU´s CBAM også omfatter EU-import fra flere lande herunder de mindst udviklede udviklingslande – LDC-landene. De vil som kompensation få mere i grøn EU-udviklingsbistand finansieret af provenuet fra CBAM. Kommissionens forslag sigtede på at undtage denne landegruppe, som vil protestere massivt mod at skulle betale EU-grænseudligningsafgifter.

For det tredje lægges der op til en hurtigere udfasning af de gratis ETS-kvoter, hvilket vil ramme mange CO2-tunge virksomheder i EU hårdt. De frie kvoter er indført for at sikre disse EU-virksomheders konkurrenceevne over for import ude fra – en beskyttelse som CBAM gradvist vil levere. I Danmark er det særligt cementproduktionen, der nyder godt af de frie ETS-kvoter. Kommissionen har foreslået en gradvis 10-årig udfasning fra slut 2025 til slut 2035.Parlamentet foreslår derimod en udfasning på kun 4 år fra slut 2024 til slut 2028 og endnu hurtigere for cement, hvor udfasningen skal ske fra slut 2024 til slut 2025. Det vil møde stor modstand fra berørte virksomheder og medlemslande.

Endelig foreslås nogle administrative og mere tekniske ændringer i administrationen af CBAM.

De næste skridt i beslutningsprocessen er behandling i Europaparlamentets samlede miljøudvalg i februar måned med forventet endelig afstemning i Europaparlamentet i april måned. Det franske formandskab sigter på at have en endelig EU-beslutning inden for deres formandskabsperiode, der udløber med juni måned i år.

Skal det lykkes, er der brug for kompromisvilje fra alle involverede EU-institutioner – også i Europa-Parlamentet. Der må man erkende, at en række medlemslande samt berørte virksomheder og deres organisationer vil presse på for at bevare de frie ETS-kvoter. En permanent situation med både frie ETS-kvoter og en CBAM er ikke muligt, men der skal aftales en rimelig udfasningsperiode frem til, det er dokumenteret, at CBAM kan levere den nødvendige beskyttelse.

Europa-Parlamentet må også erkende, at LDC-landene i internationale klima og handelsaftaler normalt får visse undtagelsesordninger, og det vil de også stå fast på her.

Det bliver en udfordrende opgave for det franske EU-formandskab at bøje enderne så meget mod hinanden at et kompromis kan nås i dette halvår.

Vil man ændre på EU's CO2-kvoter, er Peter Liese personen at gå til

ICS opfordrer regeringer til at vedtage CO2-skat hurtigst muligt 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs