Til nytår erstattes iblandingskravet med et CO2-fortrængningskrav. Det skal sikre mere bæredygtige brændstoffer i den del af transporten, der ikke bliver elektrificeret i første omgang.

Hos Drivkraft Danmark ser man det som særdeles positivt, at der nu bliver fokus på den reelle CO2-reduktion. For det skubber branchen i den rigtige retning.

"Elektrificeringen går rigtig hurtig i persontransporten, men der er ingen lette løsninger i den tunge transport og de eksisterende køretøjer og maskiner med forbrændingsmotorer. Her vil et CO2-fortrængningskrav virke som en markedsbaseret og teknologineutral driver for omstillingen," siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.

Det ændrede krav betyder ikke, at en vis andel af benzinen skal udgøres af biobrændstof, men i stedet udregne hvor stor en andel af CO2'en, som fortrænges med et givent brændstof.

Det betyder, at forskellige typer grønne brændstoffer har forskellige værdier, og at f.eks. e-fuels fra PTX vil kunne blive blandet i benzinen.

I 2021 er der et iblandingskrav på 7,6 pct., men det ændres så til et CO2-fortrængningskrav på 3,4 pct. 2022-2024, 5,2 pct. i 2025-2027, 6 pct. i 2028-2029 og 7 pct. i 2030.

"Med et CO2-fortrængningsktrav, der inkluderer ILUC, vil de bedste VE-brændstoffer vinde. Vi tror på, at både el, avancerede biobrændstoffer, brint, biogas og PtX vil konkurrere om at levere nødvendige reduktioner frem mod 2030, hvor vi forhåbentlig har et bedre billede af, hvad der bliver fremtidens vinderteknologier – også i den tunge transport, hvor elektrificeringen er sværere end i persontransporten," siger Jacob Stahl Otte.

"Vi havde gerne set et endnu mere ambitiøst CO2-fortrængningskrav, men vi er samtidig opmærksomme på, at det er nu, vores branche skal levere. Så kan vi måske hæve ambitionsniveauet på et senere tidspunkt."

Haldor Topsøe efterlyser politisk hjælp til grøn omstilling af flybrændstof

Fra nytår er det forbudt med soja i tanken

Klimarådet anbefaler sats på el-lastbiler