EnergiWatch

Radikale kræver tre nye havmølleparker inden 2030

Finanslovsforhandlingerne er gået ind i den afgørende fase. Hvis ikke den indeholder som minimum en fordobling af den danske havvindkapacitet, kan Sofie Carsten Nielsen "ikke forestille sig", at de Radikale vil lægge stemmer til.

Foto: Miriam Dalsgaard

Onsdag blev Danmark 1.000 MW havvind rigere, da RWE vandt lodtrækningen om at opføre havmølleparken Thor. Omvendt kan der dog også argumenteres for, at Danmark i samme ombæring blev 4.000 MW havvind fattigere. For det var ikke kun det tyske energiselskab, der tilbød de facto at betale staten 2,8 mia. kr. for at bygge parken; det samme gjorde også fire af de øvrige bydere.

Imidlertid er der ikke kun stor efterspørgsel på at opføre havvind i Danmark. Ifølge industrien er der også behov for langt mere vedvarende energi i Danmark frem til 2030, hvis målet om at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. skal realiseres. Derfor stiller de Radikale et krav om en stor og akut opskalering af udbygningen i de finanslovsforhandlinger, der er gået ind i den afgørende fase.

"Vi kræver tre yderligere havvindmølleparker inden 2030," fastslår den radikale partiformand, Sofie Carsten Nielsen, der vil doble op på den nuværende kapacitet på omkring 2,3 GW havvind.

"Som minimum skal det fordobles frem mod 2030, og det skal der træffes beslutning om nu. For ellers når vi ikke at få det sat op i tide, og så når vi ikke vores reduktionsmål. Det skal også som minimum tredobles inden 2040, så vi skal også forpligtes på de 10 GW fra energiøerne. Det kræver danmarkshistoriens største energipolitiske beslutning, men tingene går jo stærkt i verden omkring os – det gør de bare ikke rigtigt her."

Truer med at afvise finanslov

Traditionelt er aftaler om at opføre havmølleparker ellers ikke skrevet ind i finanslove. De er i stedet enten tilvejebragt gennem de store og brede energiaftaler, der indgås med intervaller på 6-8 år, eller i særaftaler som den klimaaftale, der sidste år banede vejen for de to første energiøer.

Men selv om de Radikale har en vis forhistorie med at stille ultimative krav, er det langt mere end blot en holdningstilkendegivelse, partiet bærer med ind til slutforhandlingerne.

"Det er en helt, helt afgørende prioritet. Så afgørende, at jeg ikke kan forestille mig, at de Radikale Venstre vil skrive under på Finansloven, hvis den ikke indeholder en fordobling – eller i hvert fald meget tæt på – af kapaciteten," konstaterer partiformanden.

"Jeg er med på, at det nok ikke lige var det, regeringen havde regnet med. Men hvis vi ikke træffer beslutningen nu, hvordan skal vi så ellers nå målet?"

100 millioner til gigawattudbygning

Det tager i udgangspunktet op mod et årti, fra beslutningen træffes om at opføre en havmøllepark, til den rent faktisk producerer strøm. F.eks. blev Thor vedtaget i energiaftalen fra 2018, udbuddet blev afholdt i år, og parken ventes i drift fra 2027. Mens havmølleparken Kriegers Flak, der blev indviet i september, stammede fra energiaftalen i 2012 med afholdt udbud i 2015.

Sofie Carsten Nielsen vil derfor også bryde med traditionen om, at havmølleprojekterne udbydes en efter en. I stedet skal alle tre parker stilles til rådighed på én gang.

"Det vil være den bedste løsning. For vi har ikke tid til at fortsætte i det alt for lave tempo, vi har befundet os i hidtil. Vi skal have truffet næsten alle beslutninger i 2022 – og helst før sommeren – for at det kan nå at blive sat i værk," siger partiformanden, der dog henlægger de specifikke detaljer til energiforligskredsen.

"Vi har ikke svarene på det hele. Det vigtigste for os er, at beslutningen træffes, og der sættes penge af til screening, sagsbehandling og den slags. Som udbuddet af Thor – der jo ikke bare var støttefrit men tillige sikrede den danske statskasse et betydeligt milliardbeløb – viste, kræver det jo ikke meget store beløb. Vi foreslår, at der samlet set afsættes 100 mio. kr."

Kan ikke få for meget grøn strøm

Med til Thor-udbuddet hører dog også, at forholdene ud for Thorsminde er exceptionelt gode. Onsdag bemærkede Ørsted f.eks., at de lave omkostninger ved at producere havvind netop der næppe kunne overgås noget sted i verden.

Dertil kommer, at havmølleparken i sig selv ganske vist står til at blive opført støttefrit. Det samme gælder endda for den milliarddyre infrastruktur ind til land, der for første gang i dansk kontekst var indeholdt i udbuddet. Men den forstærkning af det danske elnet, som en massiv udbygning kan medføre, er det dog fortsat forbrugerne, der skal betale over tarifferne.

"Det vil også følge. Men det skal der tages stilling til i forligskredsen. Det vigtigste er, at det kommer i gang nu, så man netop kan træffe beslutninger om alt det, der følger med," siger partiformanden, der heller ikke er nervøs for, at nye traditionelle havmølleparker vil desavouere det økonomiske grundlag for de energiøer, der skal lægge grunden til den ønskede tredobling af kapaciteten frem mod 2040.

"Grundlæggende handler det om, at vi ikke kan få for meget grøn strøm. Vi skal ikke kun forsyne os selv 100 pct. med grøn strøm, men vi skal også være Europas grønne kraftværk. Vi skal eksportere både til Tyskland, som med det nye regeringsgrundlag lægger op til for alvor at omstille sig, og andre lande. Og det kan kun gå for langsomt."

Rambøll-undersøgelse: Branchen ser behov for 10 GW grøn strøm til PTX-succes

Energistyrelsen går på jagt efter alternativ til mudret havpark

Regeringen åbner for at skrue op for VE-udbygning

Wind Denmark: Nyt udspil for vedvarende energi er afgørende vigtigt

Dansk Energi efterlyser klarhed og fart efter klimaprogram

Vindindustrien vil tvinge politikerne til at tale om grøn udbygning

Mere fra EnergiWatch

Sverige udsætter elloft til marts

Mens man i Danmark insisterer på, at el-loftet skal gælde fra 1. december trods manglende lovgivning, udskyder svenskerne deres til 1. marts, fordi der heller ikke i Sverige har været tid til at få en national udmøntning på plads.

Nature Energy-topchef spår massiv vækst efter ejerskifte

Med oliegiganten Shell som ny ejer er danske Nature Energy klar til at forsvare sin position som markedsleder, når det globale potentiale om tusind og atter tusindvis af biogasanlæg skal indfries, siger adm. direktør, Ole Hvelplund.

Topchef vil tilføje nye forretningsben til OK

Andelsejede OK har en stribe datterselskaber, der går udover den traditionelle brændstofforretning, som har været kernen i selskabet gennem mere end 100 år. Ny direktør fortæller, at selskabet ser på at tilføje nye forretningsben.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs