Kilder: Tre tyske partier enige om at udfase kul i 2030

SPD, FDP og De Grønne håber at blive enige om de sidste detaljer i koalitionsaftale onsdag, siger kilde.
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Ritzau/Reuters

De tre partier, der forhandler om at danne Tysklands næste forbundsregering, er nået til enighed om at udfase brugen af kul fra 2030.

Det klimaløfte indgår i deres koalitionsaftale, siger kilder med kendskab til forhandlingerne tirsdag.

De tre partier - det socialdemokratiske SPD, miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP - er i slutfasen af forhandlingerne. De håber at kunne præsentere en aftale allerede onsdag, siger en kilde.

Det kan dog blive torsdag, inden der er opnået enighed om de sidste knaster, tilføjer kilden over for nyhedsbureauet Reuters.

Klimapolitik er et af de områder, der vil være fokus på, når en ny regering er på plads i Europas største økonomi.

Ud over, at de tre partier vil udfase kul, er de også blevet enige om, at der ikke længere skal anvendes gas til energiproduktion fra 2040, siger Reuters' kilder.

I nye bygninger bliver det forbudt at opsætte gasvarmere, og i ældre bygninger vil denne form for varme blive udskiftet.

Fra 2035 skal der ikke længere sælges nye biler med forbrændingsmotor, er de tre partier ifølge kilderne nået til enighed om. Det ligger på linje med det mål, EU har sat. De Grønne havde ønsket at nå målet endnu tidligere.

SPD, De Grønne og FDP sagde kort efter valget i september, at de ønsker en ny føderal samlingsregering under ledelse af Olaf Scholz på plads i begyndelsen af december.

Den optimistiske udmelding om, at en koalitionsaftale nu er inden for rækkevidde, blev i sidste uge bekræftet af Lars Klingbeil, som er generalsekretær i SPD, og af Volker Wissing, generalsekretær i FDP.

Koalitionsforhandlingerne mellem de tre partier ledes af SPD's kanslerkandidat, Olaf Scholz, De Grønnes partileder, Annalena Baerbock, og De Frie Demokraters leder, Christian Lindner.

Ved forbundsdagsvalget i september blev SPD det største parti med 25,7 procent af stemmerne, mens De Grønne fik 14,8 procent, og det liberale FDP opnåede 11,5 procent.

Det er den afgående regering under ledelse af Angela Merkel fra CDU, der styrer landet, mens forhandlingerne om en ny regering pågår.

I de fleste af de år, Merkel har været forbundskansler, har Tyskland været regeret af en såkaldt stor koalition bestående af de to store partier SPD og de kristelige demokrater i CDU/CSU.

EU-Kommissionen vil stoppe statsstøtte til sorte projekter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også