Venstre vil skyde flere penge i grøn omstilling af tung transport

I forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger ønsker Venstre flere penge til den grønne omstilling af den tunge transport.
Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Venstre vil i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger hælde 100 mio. kr. yderligere i at gøre den tunge del af den danske transport mere grøn.

Sådan lyder det i partiets udgivelse om dets finanslovsprioriteter.

Her fremgår det, at partiet allerede i forbindelse med forhandlingerne om den store infrastrukturplan, der blev vedtaget før sommerferien, gerne havde set markant flere penge til området, end hvad der blev tilfældet.

Venstre havde således foreslået 1,2 mia. kr. i forskellige støtteordninger, men i aftalen frem mod 2035 endte man istedet med et beløb på blot 275 mio. kr.

"Venstre vil derfor afsætte ekstra 100 mio. kr. i 2022 til at sætte gang i omstillingen af den tunge transport," lyder det i Venstres finanslovsprioriteter.

Det fremgår ikke konkret, hvad beløbet skal gå til, men i forbindelse med forhandlingerne om infrastrukturaftalen ønskede Venstre bl.a., at pengene skulle bruges på "grøn tankning af bl.a. el, biogas og brint til lastbiler."

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)

Trods efterspørgsel fra branchen: Transportministeren ser ikke ræson i støtteordninger til ellastbiler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også