Thunberg stempler COP26 som flop under protest for unge

Verdensledere fik ikke venlige ord med på vejen, da Thunberg talte til tusindvis af klimaaktivister i Glasgow.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/AFP

FN's klimatopmøde i Glasgow, COP26, er et "flop".

Sådan lød dommen fra den svenske klimaforkæmper Greta Thunberg, da mange tusinde unge aktivister fredag samledes i den skotske by for at kræve mere handling på det grønne område.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at COP26 er et flop," sagde hun til de fremmødte.

"Det her er ikke længere en klimakonference. Det er en global festival for greenwashing."

Greenwashing betyder at foregive at gøre noget for miljøet uden reelt at gøre det.

Thunberg sagde under demonstrationen, at nogle af de løfter, som landene er kommet med under COP26, i realiteten ikke er meget mere end en "to uger lang fejring af status quo og blah blah blah".

Ved COP26 mødes knap 200 lande med det formål at holde hinanden fast på det løfte, de gav i Paris i 2015: At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i 2100 sammenlignet med temperaturerne før industrialiseringen.

I løbet af den første uge er blandt andet indgået en aftale om kulkraft.

Men der er endnu kommet ret få detaljer om, hvordan man vil nå frem til den ekstremt omfattende nedbringelse af CO2-udledninger, som ifølge forskere er nødvendig.

En række rapporter har over den seneste tid sat kritisk fokus på verdens klimaindsats og påpeget, at den nuværende indsats er utilstrækkelig.

"De kan ikke ignorere den videnskabelige konsensus, og de kan ikke ignorere os," sagde Thunberg.

"Vores ledere leder ikke," fortsatte Thunberg med en gestus mod publikum.

Arrangørerne bag torsdagens demonstrationen hedder Fridays for Future.

Der er planlagt flere dages demonstrationer.

Over 40 lande indgår aftale om at udfase kulkraft inden 2050

Dan Jørgensen finder kritik af dansk klimabistand uheldig 

Mette Frederiksen går optimistisk fra COP26: Alle erkender problemet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også