Rige landes store mål om klimabistand nås først i 2023

Vesten vil give fattige lande 100 milliarder dollar årligt i klimabistand. Det bliver med tre års forsinkelse.
Foto: ADRIAN DENNIS/AFP / AFP
Foto: ADRIAN DENNIS/AFP / AFP
AF RITZAU

Det bliver med flere års forsinkelse, at udviklede lande lever op til en aftale om at levere 100 milliarder dollar årligt i klimabistand til fattige lande.

Det fremgår af en plan, som er fremlagt mandag.

Planen er udarbejdet af Tyskland og Canada forud for FN-klimatopmødet COP26, som officielt indledes søndag i Glasgow, Skotland.

Ved topmødet er netop klimafinansiering et af de store emner, der skal tages fat på.

Ifølge planen vil de rige lande først leve op til aftalen i 2023. Det er med tre års forsinkelse, i forhold til hvad der var aftalt.

Det er ikke godt nok, mener Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

"Det er vigtigt, at de rige lande kommer med en plan, men pengene kommer desværre sent. Det er tilmed også et løftebrud, at pengene først forventes at blive udbetalt 2023 – det skulle have været i 2020 ifølge tidligere FN-aftaler."

"Så udviklingslandene har med god grund ikke den store tillid til verdens rige lande om at leve op til tidligere indgåede aftaler og løfter," udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Hensigten var, at de 100 milliarder skulle leveres årligt fra 2020 til 2025. Løftet er over ti år gammelt.

De seneste opgørelser viser, at der mangler omkring 20 milliarder dollar årligt for at nå målet, selv når man tæller alt med af tilskud og lån.

Af den nye plan fremgår det, at de udviklede lande skal gøre en større indsats.

Derudover lyder det, at finansieringen fra private aktører ikke har levet op til forventningerne.

Planen er 12 sider lang. De, der har udarbejdet den, forventer betydelig fremgang i 2022 og er overbeviste om, at målet vil være nået i 2023.

"Data gør os også overbeviste om, at vi vil være i stand til at mobilisere mere end 100 milliarder dollar årligt derefter," hedder det i planen.

Flere klimagrupper mener imidlertid, at det ikke er i nærheden af at være nok. Og afrikanske lande mener, at finansieringen bør opskaleres yderligere.

En afrikansk klimaforhandler udtalte tidligere på måneden, at det årlige beløb bør være mere end tidoblet i 2030.

Kort forinden klimatopmødet i Glasgow mødes verdens største økonomier i G20. De står for 75 procent af den samlede udledning af drivhusgas

Danmark og otte andre lande har sendt et åbent brev til G20.

Konkret appellerer de ni lande til, at G20-landene viser solidaritet med de fattige lande.

De bør levere, når det gælder et løfte om årligt at give 100 milliarder dollar til klimatilpasning og grøn energi i udviklingslande, mener de ni lande.

FN-klimakonferencen afholdes i den skotske by Glasgow fra 31. oktober til 12. novem

 

Danmark vil øremærke flere bistandspenge til klima

Statsrevisorer kritiserer opsyn med klimabistand

Grøn fremtidsfond skal løse klimaudfordringerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også