EnergiWatch

Lav amerikansk industriproduktion holder oliepriserne nede

Oliepriserne holder sig tirsdag morgen tæt på niveauet fra mandag eftermiddag med et lille dyk i Brent og en smal stigning i WTI-olien. Priserne holdes tilbage af nye tal, der viser, at den amerikanske industriproduktion faldt i september.

Foto: Chuck Bennet / AP / Ritzau Scanpix

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 84,30 dollar mod 84,69 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,47 dollar mod 82,38 dollar tirsdag eftermiddag.

Industriproduktionen i USA faldt i september til sit laveste i syv måneder grundet en global mangel på halvledere, der bremsede blandt andet bilproduktionen, skriver Reuters.

Oliepriserne holdes dog oven vande af den kommende vinter.

"En hård vinter har potentiale til at sende energipriserne endnu højere," skriver råvareanalytikere fra Citigroup i en kommentar.

De har i deres prognose opgraderet prisen på Brent-olie til 85 dollar per tønde for resten af 2021.

Kinesisk energikrise truer med at forstyrre den globale forsyningskæde 

Oliepriserne stiger efter lempelser af coronarestriktioner

Danske Bank: Den rekordhøje oliepris har nået toppen

Olieindustrien investerer alt for lidt til at undgå det næste prischok

Oliepriserne fortsætter op 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs