Kina: Problemer med elforsyning overgår Evergrande

Kinesiske strømafbrydelser vil bryde ligevægten mellem udbud og efterspørgsel og direkte påvirke forbruget og realøkonomien, lyder det fra Yuan Yuwei, chef hos Water Wisdom Asset Management.
Foto: HECTOR RETAMAL/AFP / AFP
Foto: HECTOR RETAMAL/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Kinas omfattende problemer med elforsyningen er om noget en større trussel mod den kinesiske økonomi, end gældsproblemerne i ejendomskæmpen China Evergrande.

Frygt for nedgang i produktionen som følge af strømafbrydelser får investorerne til at flygte fra industriaktier, mens ejendomssektoren omvendt er på vej tilbage.

Det skriver Reuters.

Kina står i øjeblikket i en situation, hvor mangel på kulforsyninger, skærpede emissionsmål og stor efterspørgsel har forårsaget strømafbrydelser og nødsager fabrikker landet over til at sænke produktionen.

Det truer i værste fald væksten i landet og har da også fået finanshusede Goldman Sachs og Nomura til at sænke deres vækstprognoser for den kinesiske økonomi.

Ifølge investorer, som Reuters har talt med, udgør energimanglen en større risiko end det konkurstruede ejendomsselskab China Evergrande, hvis gældsproblemer ellers er løbet med overskrifterne og trukket paralleller til krakket i Lehman Brothers.

"Evergrande-krisen har udfoldet sig i et pænt stykke tid, og jeg tror, at risiciene vil blive uskadeliggjort på en målrettet facon," siger Yuan Yuwei, chef hos Water Wisdom Asset Management, til Reuters.

Omvendt mener Yuwei, at strømafbrydelserne vil bryde ligevægten mellem udbud og efterspørgsel og direkte påvirke forbruget og realøkonomien.

"Det er mere sandsynligt, at eftervirkningerne bliver ude af kontrol," siger han til Reuters.

 

Barsk vinter i vente: Eksplosive prisstigninger på olie, gas, kul og CO₂-kvoter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også