EnergiWatch

Tysk valg tænder grønt håb for dansk energiteknologisk eksport

Grønne ambitioner på tværs af partifarver: Uanset udfaldet af et tæt tysk valg, forventer den danske energiindustri, at eksporten til die Energiewende vil stige efter et markant fald sidste år.

Foto: Peter Klint

"Med danske øjne er der et grønt håb for eksporten til Tyskland," siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Sidste år var eksporten af energiteknologi til vores sydlige nabo ellers næsten halveret, fra 18,2 mia. kr i 2019 til ca. 9,6 mia. kr i 2020. Hovedårsagen var naturligvis coronapandemien, der generelt satte eksporten på pause, men det er imidlertid ikke den fulde forklaring. Tyskland mistede ved samme lejlighed sin placering som Danmarks vigtigste eksportmarked til Holland.

Men når tyskerne går til valg den 26. september, kan det være med til at vende nedturen, vurderer branchedirektøren. Samme konklusion når Jeppe Skårhøj, chefanalytiker for lande, bank og sektoranalyse i EKF Dansk Eksportkredit. Han bemærker, at også den samlede vareeksport til Tyskland har været stagnerende i to årtier.

"Så vi har kigget på hvad, der kan få eksporten til Tyskland til at stige – og der er det store tema grønne investeringer, og den ændring af samfundet, der vil ske på det område," siger han.

Grønne lider til klimafokus

Energi og klima er store temaer i den tyske valgkamp, særligt efter de massive oversvømmelser, der i sommer hærgede i de vestlige delstater Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz. I en rundspørge udgivet en måned før valget af den tyske interesseorganisation for energibranchen, BDEW, svarer over to tredjedele af respondenterne, at de anser energiomstillingen og klimabeskyttelse enten for at være ”meget vigtige” (41 pct.) eller ”vigtige” (26 pct.) valgtemaer og opgaver for den kommende regering.

Ironisk nok toppede det tyske miljøparti De Grønnes popularitet to måneder inden oversvømmelserne, da de i maj endda lå foran Angela Merkels CDU/CSU. Siden har en sag omkring plagiat og fejl i kanslerkandidaten Annalena Baerbocks CV imidlertid vendt kurven nedad.

Men ved afslutningen af hendes 16 år som kansler står Angela Merkels søsterkoalition alligevel til at miste omkring 10 procentpoint i forhold til valget i 2017. Nedgangen tilskrives primært CDU/CSUs håndtering af coronakrisen og den konservative kanslerkandidat Armin Laschets præstation i valgkampen.

I stedet suser de tyske socialdemokrater frem i meningsmålingerne, og har i en Forsa-måling fra den 24. august sågar overhalet CDU/CSU for første gang i 15 år. Spørger man tyskerne hvilken kandidat, de helst så som kansler, ligger SPDs Olaf Scholz langt foran sine konkurrenter.

Tæt løb med grønne muligheder

Det tætte løb mellem partierne stiller Tysklands fremtid åben, og det forudsiges at regeringsforhandlinger efter valget kan komme til at vare længe. Men ifølge Jeppe Skårhøj har de forskellige mulige koalitioner et fællestræk.

"Der er stor sandsynlighed for, at De Grønne kommer med."

Sker det, vil Tyskland få et regeringsparti med ambitioner om – ligesom Danmark – at nedbringe landets drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030. De Grønne går efter et fuldt ud vedvarende elforbrug i 2035 og vil tredoble nuværende udbygningsmål til 12 GW solenergi og 6 GW landvind om året fra 2022. Også den tyske udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen skal styrkes med et forhøjet mål om 35 GW installeret kapacitet i 2035.

"Det er jo nogle enorme beløb, så det giver helt klart nogle muligheder for danske grønne producenter," siger Jeppe Skårhøj.

Stort fald i vindeksport

Netop eksporten af vindenergiteknologi faldt ekstraordinært i 2020, både som følge af coronakrisen og hvordan vindordrerne faldt i løbet af året, ifølge DI Energis Troels Ranis.

"Men vind står stadig centralt fremadrettet," siger han.  

De Grønnes ambitioner for transportsektoren er ifølge Jeppe Skårhøj også interessant at bemærke for den danske energiindustri. Fra 2030 vil partiet kun tillade emissionsfri bilregistreringer. Samme år går SPD efter at der kører 15 mio. elbiler på de tyske veje.

"Forbrændingsmotoren er på vej ud til fordel for elbiler og nye brændselstyper. Specielt fra dansk side er det interessant, hvordan brint kan komme til at spille ind. Det har vi allerede danske virksomheder, der er begyndt at kigge på. De er forholdsvis små nu, men der er et stort potentiale, også inden for skibstrafik og fly," siger Jeppe Skårhøj.

Imens alle tre af de førende partier i valgkampen vil satse på et førende tysk marked inden for brintteknologi, går De Grønne kun ind for brint lavet med vedvarende energi. CDU/CSU vil ifølge deres partiprogram acceptere blå brint i en omstillingsperiode. Det vil sige brint, der fremstilles af fossile brændsler, men hvor kulstoffet trækkes ud og lagres i processen.

Enighed om hurtig VE-udbygning  

Selvom det langt fra er sikkert, at den kommende tyske regering bliver med De Grønnes deltagelse, vurderer Troels Ranis at valget vil påvirke dansk energiteknologisk eksport positivt.

"Det korte svar vil være mere eksport – uanset konstellation," siger han.

"Mulighederne er rigtig mange, for den tyske grønne omstilling ser nu ud til at sætte turbo på med et klimavalg, uanset hvilken regeringskonstellation det bliver. Der er en tværpolitisk interesse i Tyskland, som vi ser det, for at investere massivt og hurtigt i grøn omstilling og det kan vi høste af i Danmark i forhold til vores eksport til Tyskland," siger Troels Ranis.

I en klimadebat tirsdag blev denne agenda hos de tre førende partier bekræftet. Hvor CDU/CSU mere vagt går efter en "signifikant" hurtigere udbygning af vedvarende energi og fremskyndede planlægningsprocedurer, vil SPD have 100 pct. vedvarende elektricitet i 2040.

Kuludfasning atter til debat

Debatten om den tyske deadline for udfasning af kul i 2038 er atter blusset op under valgkampen. Særligt idet både repræsentanter fra industrien, miljøorganisationer samt økonomi- og energiminister Peter Altmaier (CDU) forudser, at udfasningen vil ske tidligere end planlagt på grund af stigningen i EUs kvotehandelssystem ETS.

I lighed med dem har både Armin Laschet og Olaf Scholz tilkendegivet, at udfasningen i praksis meget vel kan komme til at ske før 2038.

"Personligt tror jeg, at udfasningen vil ske hurtigere, end vi alle venter, på grund af CO2-prisen," sagde Armin Laschet i juli.

Imens De Grønne går til valg på at fremrykke udfasningen til 2030, holder både den konservative union og SPD dog fast i, at de ikke vil ændre på det kompromis, der førte til den vedtagne deadline i 2038. Blandt andet blev det besluttet, at Tysklands kulregioner vil modtage op til 40 mia. euro i støtte til strukturelle forandringer.

"Vi har indgået klare aftaler, som er vigtige for virksomhederne, for arbejdstagerne og også for regionen. Disse aftaler gælder og bør også respekteres," sagde Olaf Scholz tidligere på måneden ved et kampagnestop i kulmine-delstaten Brandenburg.

Nært dansk-tysk samarbejde

Den overordnede tyske beslutning om at udfase kul- og atomenergi – kendt som die Energiewende – vil snart bringe landet tilbage på pladsen som Danmarks vigtigste eksportmarked for energiteknologi, vurderer Troels Ranis. I 2018 og 2019, da landet stadig lå nummer et, blev der eksporteret for 17 og 18,2 mia. kr. til vores sydlige nabo.

Troels Ranis fremhæver betydningen af Danmarks tætte forbindelser til og nære samarbejde med energiregioner som Hamborg, hvor SPDs Olaf Scholz tidligere sad som borgmester.

"Eksporten skal bygge på nære samarbejder, både om energieffektivisering, fjernvarme, vind, og også nye muligheder inden for eksempelvis brint og andre grønne brændstoffer," siger han.

Også De Grønne har brancheorganisationen fået indsigt igennem samarbejdet med partiets tidligere klima-, energi- og miljøminister for Baden-Württemberg.

"Som repræsentant for den eneste delstat ledet af De Grønne, har Franz Untersteller besøgt Danmark mange gange, for at hente inspiration, blandt andet inden for fjernvarme, men også energieffektiviseringer. Det har været et tæt og produktivt samarbejde, hvor dansk inspiration har bevæget sig helt ind i regeringsinitiativerne i en ikke bare er stor og velstående, men sådan set også innovativ delstat," siger Troels Ranis.

Perspektiverne i et tættere myndighedssamarbejde er store for Danmark, mener han.

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk udvikler har 11 GW havvind klar fra start

Profiler fra European Energy, Ørsted og Centria går sammen om nyt selskab, der vil lave hele pakken fra sol, land- og havvind til trading. Der er et hul i markedet til os lige nu – om fem år ville det være lukket, fastslår direktør.

Bank vurderer at Esvagt er tæt på syv mia kr værd efter ejerskifte

Ifølge DNB Markets har Esvagt en anslået værdi på næsten syv mia. kr., efter at 3i Infrastructure midt i en salgsproces valgte at købe resten af offshore- og vindrederiet. "Vi blev overraskede, men positivt overraskede," siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt til ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs