I gårsdagens udgave af EnergiWatch rettes en skarp kritik mod støtten til biogas, men denne kritik er klart forfejlet. Biogas er nemlig ikke en dyr løsning sammenlignet med en række af de andre klimaløsninger, som er nødvendige for at nå CO2-reduktionsmålet i 2030.

Regeringen har sammenlignet omkostningerne for de forskellige virkemidler i form af afgifter og tilskud ved at beregne såkaldte CO2-skyggepriser, som er omkostningerne ved at reducere et ton CO2 ved de forskellige løsninger. CO2-skyggeprisen ved at reducere udledningen af et ton CO2 med biogas er eksempelvis på 1.250 kroner, mens det koster 1.300 kroner pr ton CO2 at udfase olie og gasfyr. Skyggeprisen for at nå en million elbiler i 2030 er på 3.800 kroner pr. ton CO2.

Det er alt sammen virkemidler, som er nødvendige for at nå 70-procentsmålet – og de vedtagne virkemidler er ikke engang nok til at få Danmark helt i mål i 2030.

Når man ser oversigten over CO2-skyggepriser i regeringens Klimaprogram 2020, så er det svært at se, at biogas skulle være en specielt dyr klimaløsning. Tværtimod – når det også tages i betragtning, at biogas er et særdeles effektivt virkemiddel til at nå drivhusgasreduktioner på nogle af de områder, hvor det er allersværest, nemlig i den energiintensive industri, spidslast i energisektoren og den tunge transport.

Afgifter opvejer støtte

Det er korrekt, at biogasproduktionen modtager mere støtte end ny elproduktion fra sol og vind, men når man ser på støtten, er det også nødvendigt at medtage de afgifter, der kommer i statskassen.

For eksempel er afgifter på biogas til transport så høje, at de stort set opvejer støtten. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet svarer støtten i årene 2020-2030 til cirka 35 øre pr. kWh biogas, mens energi- og CO2-afgifter på biogas til transport er på 32,4 øre pr. kWh. Det ændrer voldsomt meget på billedet i forhold til el fra sol og vind, hvor produktionsstøtten ganske vist er lav, men forbruget til gengæld er begunstiget af en afgift på kun 0,4 øre pr. kWh.

Stor klimaeffekt for pengene

EnergiWatch oplyser, at biogasproduktionen ifølge Energistyrelsen forventes at blive 42 petajoule i 2030, men det korrekte tal for de opgjorte støttemidler er 51 petajoule, hvilket fremgår af Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2021, der blev offentliggjort i april.

Når reduktion i udledning af metan fra husdyrgødning medregnes sammen med biogasanlæggenes eget energiforbrug og opstrøms udledninger, så giver en biogasproduktion på 51 petajoule en CO2-reduktion på cirka 3,2 millioner tons i 2030.

Eftersom biogas både er et særdeles effektivt klimavirkemiddel og sikrer bæredygtig recirkulering af næringsstoffer i affald og restprodukter fra husholdninger og virksomheder, foreslår Biogas Danmark, at biogasproduktionen i 2030 skrues op til 60 petajoule, hvilket vil give en CO2-reduktion på 3,7 millioner tons.

Biogas støttes med 43 mia. kr. frem til 2030

Biogas Danmark viser vejen til et 100 procent fossilfrit gasforbrug i 2030