EnergiWatch

Norske brintaktører vil have politisk hjælp til førsteplads

Ifølge NHO, LO samt flere aktører, der overvejer store brintinvesteringer, skal den norske regering investere betydeligt i grøn brint.

Foto: Emma Sejersen

Staten skal hjælpe, hvis produktionen af grøn brint i Norge for alvor skal tage fart, mener aktørerne Agder Energi, Aker ASA, Akershus Energi, BKK, Norsk Hydro ASA, Statkraft, Varanger Kraft og Yara.

De bakkes op af paraplyorganisation af fagforeninger i Norge, LO, og erhvervsorganisationen NHO. Selskaberne og organisationerne har i fællesskab sendt et notat afsted til olie- og energiminister Tina Bru, hvor de udpeger en række rammebetingelser, der skal sikre, at Norge bliver blandt de første i Europa til at bygge produktion af grøn brint i stor skala. Det skriver E24.

"Alene i EU/EØS-området vil der være kontraktværdier for brintteknologi og udvikling på mere end 400 mia. NOK baseret på mål om 40 gigawatt i EU inden 2030 og 1,5 til 2 gigawatt i Norge," lyder det i notatet.

Der kommer dog ikke nogen konkrete tal på bordet. Flere af aktørerne har de seneste måneder offentliggjort storstilede brintprojekter, der skal sætte norsk brintproduktion på verdenskortet.

Statkraft arbejder bl.a. med stålproducenten Celsa om et brintprojekt i Mo i Rana, samt på et projekt med Aker og Yara om grøn ammoniak i Porsgrunn. Dertil har BKK, Equinor og Air Liquide planer for flydende brint.

De skynder til en større offentlig investering, der skal sikre værdikæder til produktion og anvendelse af brint inden for landtransport og industri. Her mener de, at Norge bør udvikle tilstrækkelig grøn brintproduktion til at bidrage til industriel udvikling. Det skal ske ved at sikre projekter med en samlet installeret kapacitet på 1.500 til 2.000 MW, som de mener, er nødvendigt inden 2030.

Norsk Hydro vil ride med på brintbølgen

Norge slutter sig til europæisk brintsatsning

Statkraft vil satse på Sydamerika og flydende brint

Equinor tilslutter sig Europas største grønne brintprojekt

Nordmænd vil bygge Europas første grønne ammoniakfabrik i storskala 

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs