Forskere: CO2-afgifter vil kræve helt nye viden

En CO2-afgift på landbrugets udledninger kræver bedre viden og måling på bedriftsniveau, lyder det fra de forskere, der skal regne den ud.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF INGENIØREN FORMIDLET AF RITZAU

Ko-prutter, udledning af lattergas og kulstofophobning i marker er så svære forhold at måle og beregne, at vi er langt fra at kunne indføre en præcis og brugbar CO2-afgift på bedriftsniveau.

Sådan lyder det fra et kor af landbrugsforskere, Ingeniøren har talt med.

Økonomer og politikere over en bred kam har ellers foreslået at lægge afgifter på landbrugets udledninger ved at få dem skrevet ind i landmandens bedriftsregnskaber. Men der findes ingen snuptagsløsning.

"Vi har ingen gode, retvisende opgørelser på bedriftsniveau i dag. Problemet er jo, at landbrugssektoren ikke bare kan gøre som på energiområdet og udregne udledningen ved at brænde kul eller olie af. Vi har at gøre med biologiske processer," siger Jørgen E. Olesen, institutleder ved Aarhus Universitet (AU) og ekspert i drivhusgasudledninger i landbruget.

I dag har landmændene intet klart økonomisk incitament til at sænke erhvervets drivhusgasudledning, der samlet set tegner sig for 35 pct. af Danmarks udledninger. Men de officielle tal afspejler ikke virkeligheden på de enkelte bedrifter.

Og skal en CO2-afgift fremme innovation og CO2-sænkende tiltag, skal effekterne være målbare, lyder det fra Anders Feilberg, der er sektionsleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved AU:

"Hvis afgifterne ikke afspejler effekterne af f.eks. ændret fodertilsætning eller forsuring af gyllen, så er der jo intet incitament til at gøre det."

Fra lektor i plante- og jordvidenskab på Københavns Universitet (KU) Sander Bruun lyder det, at »vi kommer aldrig til at regne det præcist ud.«

Han mener ligesom flere kolleger ifølge Ingeniøren, at et afgiftssystem må være dynamisk og starte med gennemsnitstal, som bliver forfinet, i takt med at ny viden og nye teknologier kommer til.

Landbrugets eget innovationshus, Seges, og et nyt partnerskab mellem forskere og erhvervet, kaldet iCap, er allerede på vej med mere præcise modeller. For der er ingen vej udenom:

"Uanset om målet er afgifter, tilskud eller mærkater med varers klimaaftryk, så er præcis dokumentation altafgørende," siger Jesper Schou, sektionsleder ved KU og en del af iCap.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Ingeniøren.)

Danskerne kan kvitte gassen kvit og frit

Organisationer enig i CO2-afgift, men efterlyser medregning af politiske tiltag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også