EnergiWatch

Corona satte en stor dæmper på dansk energiforbrug

Nedlukninger som følge af coronapandemien har sat tydelige spor i energistatistikkerne.

Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix/Politiken

Coronanedlukningen sidste år er blevet et markant symbol på 2020, og nedlukningen satte også sit præg på energiforbruget. Således førte den til et fald i energiforbruget på 8,5 pct. i 2020. Det fremgår af den foreløbige energistatistik for 2020, som Energistyrelsen har udgivet torsdag.

Især forbruget af fossile brændsler som olie, gas og kul faldt markant, og det har betydet, at den faktiske CO2-udledning fra energiforbruget faldt med 12,4 pct.

Ifølge statistikken faldt forbruget af naturgas og kul med henholdsvis 21 pct. og 14,1 pct., mens forbruget af olieprodukter blev reduceret med 13 pct. Omvendt steg forbruget af vedvarende energi mm. med 1 pct. sidste år. En del af faldet i forbruget i 2020 skyldes covid-19-pandemien, lyder det fra Energistyrelsen.

Foto: Energistyrelsen
Foto: Energistyrelsen

Den larmende stilhed i de danske lufthavne det forgangne år kan også tydeligt ses i statistikken. Jetbrændstof til indenrigs- og udenrigsluftfart tog sidste år et dyk på ca. 65 pct. efter en generel stigende trend fra 2015 til 2019.

I foråret 2020, hvor coronaen for alvor havde gjort sig indtog i Danmark, var der også et faldt i salg af benzin, der primært anvendes til transport, som faldt markant i marts, april og maj måned 2020, hvorefter salget rettede sig op til tidligere års niveau.

Organisationer ser energimål som en gave til dansk eksport

Danmarks kulforbrug har aldrig været lavere 

Mere fra EnergiWatch

GE vil printe havmøller af sand

Udvikling af verdens største 3D-printer skal gøre det muligt at printe støbeforme til nacellekomponenter på op til 9,5 meter i diameter og mere end 60 ton. Det

Kommuner: Ladeinfrastruktur skal på plads før nulemissionszoner giver mening

Landets kommuner "står som galopheste i boksen" og venter på, at regeringen får søsat initiativer, der kan styrke landets ladestanderinfrastruktur. Ellers er det kun få steder i landet, det giver mening at indføre de nulemissionzoner, som regeringen netop har indgået aftale om, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs