Regeringen vil overbevise EU om øgede energimål

Danmark vil presse på for at få sat indikative mål for VE på 45 pct. i 2030. Vigtigt at få endnu mere tempo, fastslår Dansk Industri, der roser initiativet.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
RITZAU & ENERGIWATCH

Målene for udbredelsen af vedvarende energi og energieffektivitet skal øges væsentligt i EU. Det mener regeringen, der til sommer skal mødes med de øvrige medlemslande for at forhandle nye mål for energisektoren.

Det skriver Berlingske.

Danmark vil forsøge at samle flertal for et mål om, at vedvarende energi skal udgøre 45 procent af EU's energiforbrug i 2030.

Samtidig mener regeringen, at energieffektiviteten skal øges til 40 procent. Dette måles på, hvor gode landene i EU er til at reducere deres energiforbrug.

"Det er en markant øgning og meget ambitiøst," siger klima-, energi- og forskningsminister Dan Jørgensen (S) til Berlingske.

Det nuværende mål for andelen af vedvarende energi i EU blev vedtaget i 2018. Det er på 32 procent af det samlede energiforbrug.

"Vi er enige med regeringen i, at der er brug for en ambitiøs europæisk indsats, og skal vi i den retning, er Danmark nødt til at spille højt ud – der er mange lande, der trækker den anden vej," siger klimachef i DI, Anne Højer Simonsen.

"Det er vigtigt at få sat endnu mere tempo på udbygningen og integrationen af grøn energi, der bliver en anden vigtig søjle i EU’s klimaindsats. Danske virksomheder kan tilbyde havvind løsninger i verdensklasse, ligesom konceptet med energiøer vil bidrage til at løfte indsatserne. Derfor skal vi være på forkant herhjemme og sørge for at EU trækker samme vej."

I 2018 blev det desuden besluttet i EU, at målet for reduktion af energiforbruget skulle fastsættes til mindst 32,5 procent inden 2030.

Sidste år i december blev landene i EU enige om, at EU skal nedbringe den samlede udledning af drivhusgasser med 55 procent i 2030.

Inden da var målet en reduktion på 40 procent.

På denne baggrund skal der laves en pakke med ny lovgivning og nye mål på klima- og energiområdet i EU.

Det er regeringens ønske, at forslaget om mere vedvarende energi og øget energieffektivitet bliver en del af denne pakke.

For flere danske virksomheder er der store interesser på spil, skriver Berlingske. Eksempelvis Vestas, der producerer vindmøller, og Danfoss, der laver termostater og andre energibesparende produkter.

En analyse fra EA Energianalyse, der er lavet for interesseorganisationen Synergi, viser, at dansk eksport vil stige, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag i EU.

Eksporten vil stige til 29 millioner kroner om året bare på energieffektiv teknologi. Det er 12 milliarder kroner mere end i 2019.

Tysk CO2-afgift kan øge dansk udledning med knap 2 mio. ton

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også