I sommeren 2018 stillede EKF en køberkredit på 682 mio. kr. til et kraftværksprojekt på 56 MW i Bermuda. Nogenlunde det samme gjorde sig gældende et år tidligere, hvor eksportkreditfonden gav et eksportlån på 86 mio. kr. til opførelsen af et kraftværk på 90 MW i Mali.

Det modtager imidlertid nu skarp kritik fra en række professorer og NGO'er i Politiken.

Årsagen er, at kraftværkerne er såkaldte dual fuel-anlæg. Det betyder, at værkernes motorer foruden gas også kan køre på tung bunkerolie (HFO), der foruden CO2 også har et ganske højt svovlindhold og derfor udleder bl.a. sodpartikler. De facto anvender de to kraftværker netop den brændsel, da den fornødne gasinfrastruktur ikke er på plads i landene.

"Det er underligt, at den danske regering snakker så meget om grøn omstilling og samtidig støtter kraftværker, der bruger HFO som energikilde," siger professor i atmosfærekemi Ole John Nielsen fra Københavns Universitet, til Politiken.

Bygger ikke nye værker

EKF anerkender da også, at der ikke er politisk mandat til at udelukke støtte til sådanne værker. Modsat f.eks. kulkraftværker, som regeringen i efteråret vedtog, at der ikke længere skulle ydes eksportstøtte til.

Men lige som Danmark allerede også før den beslutning havde en ganske begrænset mængde kulkraftværksbyggende virksomheder, gør det samme sig gældende for producenter af dual fuel-værker.

De to nævnte eksempler fra 2017 og 2018 er begge opført af kraftværksproducenten BWSC. Det eneste danske selskab, der bygger disse kraftværker. Eller rettere det eneste, der byggede disse kraftværker. For i efteråret annoncerede den kriseramte producent efter flere års massive underskud, at det droppede at bygge nye kraftværker.

"Fremover vil vi fokusere på at vækste drift og vedligehold samt serviceforretningen, hvor BWSC allerede er en betydelig spiller i dag," sagde adm. direktør Nikolaj Holmer Nissen dengang til EnergiWatch.

BWSC meddeler tirsdag, at den beslutning fortsat er gældende.

Ikke 100 pct. VE endnu

EKF har ikke siden 2018 finansieret noget, der involverer HFO. Mens BWSC's beslutning gør det vanskeligt for EKF at genoptage tidligere tiders udstedelse af garantier for sådanne værker. For eksportkreditfondens raison d'etre – og desuden et ufravigeligt krav – er, at der kun kan ydes økonomisk bistand, såfremt der er tilstrækkelig "dansk økonomisk interesse" i projektet.

"EKF er et erhvervspolitisk instrument, der er sat i verden for at understøtte danske virksomheder," siger EKF's ESG-chef Kristin Parello-Plesner, der derudover også peger på, at lavindkomstlande har vanskeligt ved at foretage en hurtig, grøn omstilling.

"Det indebærer også at deltage i projekter i lande, der arbejder hen mod at blive mere energieffektive, men som ikke har forholdene til at køre på 100 pct. vedvarende energi endnu. Her kan danske virksomheder hjælpe projekterne i en mere energieffektiv retning."

Kraftværket i Mali blev indviet i efteråret 2018, mens værket Bermuda blev taget i brug for et år siden. For begges vedkommende udgør de omkring en tredjedel af landenes samlede elforsyning.

BWSC dropper nye kraftværker og varsler stor fyringsrunde